Må vi præsentere …

DSAM’s årsmøde tager form, og måske har du læst lidt om temaet i Practicus 259? Nu kan vi løfte sløret for det stærke felt, som vi skal møde til åbningssessionen i plenum.

Temaet for årsmødet er ”Praktiserende læge i Danmark – status og drømme”. Det er et emne, vi allerede har taget hul på med udkast til professionsetik, som er til fælles debat.

Traditionen tro indledes årsmødet med en velkomst af DSAM’s formand, Bolette Friderichsen, og formand for FYAM-udvalget, Thomas Purup. Her vil Bolette ganske kort tegne landskabet op og komme med sit bud på en status, og Thomas følger op med drømme for fremtiden.

Til den efterfølgende plenumsession får vi fornøjelsen af at lytte til tre stærke personligheder, der giver os deres syn på almen praksis i vores samtid. De præsenteres her sammen med arbejdstitlen på deres oplæg:

  • Anders Petersen, sociolog, Aalborg Universitet
    Om præstations- og diagnosesamfundet. Hvad gør det ved lidelsesbillederne og dermed den opgave, vi har i almen praksis?

  • Søren Brostrøm, direktør, Sundhedsstyrelsen
    Hvordan ser Sundhedsstyrelsen den praktiserende læges rolle nu og i fremtiden?

  • Anders Beich, praktiserende læge, tidligere formand for DSAM
    Hvordan ser vi os selv i forhold til opgavernes indhold og mængde – nu og i fremtiden?

Efter de tre oplæg er der afsat tid til spørgsmål og debat. 

Og som om det ikke var nok, så byder dagen også på en Ph.d.-Cup, to runder parallelle sessioner med et væld af spændende emner, masser af netværk med de bedste kolleger og en festlig middag efterfulgt af dans. Mere info om det senere.

Skal du med? Ja, selvfølgelig. Men der åbnes altså først for tilmelding søndag den 1. maj. Det varer til gengæld ikke ret længe, før du kan finde hele årsmødeprogrammet på DSAM hjemmeside


DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk