Indsend dit valgoplæg senest fredag den 26. august

På fredag kl. 12 slutter fristen for indsendelse af valgoplæg, så det er altså ved at være sidste chance for at stille op til repræsentantskabsvalget.

Dit faglige selskab har brug for engagerende almenmedicinere, så vi håber, at du vil overveje at stille op.

Du kan sagtens stille op, selvom du ikke har (haft) mulighed for at deltage i valgmødet. 

Om du er nybegynder eller erfaren, betyder ikke noget – du kan stadig være med til at gøre en stor forskel for dine kolleger og for faget.

Repræsentantskabet mødes i hyggelige rammer 1-2 gange om året samt i den debat, der foregår på DSAM’s intranet. Mødeform og antal møder lokalt i regionsbestyrelserne varierer fra region til region, så det kan du selv være med til at påvirke.

Se de foreløbige kandidater her og læs, hvorfor de stiller op.

Region Hovedstaden

Region Sjælland

Region Syddanmark

Region Midtjylland

Region Nordjylland

Sådan stiller du op
Du skal indsende et skriftligt valgoplæg og evt. også et foto af dig selv til dsam@dsam.dk senest den 26. august kl. 12. Der er ingen krav til længden af dit valgoplæg, men det kan for eksempel indeholde lidt om din baggrund, og hvad dine mærkesager er.

Læs mere om, hvordan du stiller op her

DSAM, Stockholmsgade 55, 2100 København Ø

Telefon: 7070 7431 E-mail: dsam@dsam.dk