Kvalitetsarbejde er en selvfølgelig del af DSAM's virke. DSAM medvirker til at udvikle den kliniske kvalitet ved at udarbejde kliniske retningslinjer. DSAM understøtter PLO’s politiske arbejde indenfor kvalitetsområdet med orientering og ved rådgivning, deltagelse i arbejdsgrupper m.m. Endvidere deltager DSAM ofte i arbejdsgrupper i Sundhedsstyrelsen, ligesom der ydes ad hoc-rådgivning til relevante myndigheder.

Kvalitetssikring og -udvikling er en naturlig og integreret del af ledelsesopgaven i de enkelte praksis. I hver region findes et kvalitets- og efteruddannelsesudvalg, som har til opgave at fremme arbejdet med kvalitetsudvikling og efteruddannelse blandt de praktiserende læger i regionen. Udvalgene skal bl.a. bidrage til implementering af nye faglige ydelser og andre tiltag aftalt af overenskomstens parter. 

Praksis kan hente støtte i regionale kvalitetsenheder og hos regionale konsulenter. Dette er organiseret forskelligt regionerne imellem. Læs mere om det regionale kvalitetsarbejde her.

Kvalitetsudvalget i DSAM

Der er en naturlig interesse i DSAM for kvaliteten af arbejdet i almen praksis og for, hvordan den sikres og udvikles. DSAM understøtter dette arbejde gennem sit kvalitetsudvalg og dets arbejdsgrupper. Der er aktuelt 5 tematiske arbejdsgrupper:

• It og data
• Patientsikkerhed
• Vidensbanken
• Metoder og redskaber
• Ulighed i sundhed

Under kvalitetsudvalget hører også et netværk for RKKP-repræsentanter, der er udpeget af DSAM til at indgå i diverse RKKP-styregrupper.

Læs mere om kvalitetsudvalget her.

Kvalitet i almen praksis har følgende dimensioner:

• Faglig
• Organisatorisk
• Patientoplevet 

Faglig kvalitet beskæftiger sig bl.a. med diagnostik og behandling, organisatorisk kvalitet med bl.a. tilgængelighed og koordinering af patientforløb, og patientoplevet kvalitet handler om kommunikation og patientinddragelse.

WHO har beskrevet god kvalitet som:

• Høj professionel standard
• Høj patienttilfredshed
• Helhed i patientforløbet
• Minimal patientrisiko
• Effektiv ressourceudnyttelse

Høj professionel standard kan sikres gennem specialeuddannelse og løbende efteruddannelse. Den kliniske kvalitet kan sikres og udvikles ved brug af ICPC-kodning og anvendelse af benchmarking med datafangst, ordiprax (medicinstatistik), regionale statistikker mv.

Høj patienttilfredshed kan sikres ved at lytte til patienter og inddrage dem i beslutningsprocesser om egen behandling. Patienter kan også inddrages i udvikling af klinikken, gennem feedback, klager og patientevalueringer. Patienter kan endvidere inddrages mere systematisk i patientråd eller lignende. DanPEP er et patientevalueringsredskab, som det er blevet obligatorisk at benytte i henhold til PLO’s overenskomst.

Helheden i patientforløbene kan sikres med en proaktiv tilgang til patienter med kroniske sygdomme, kræft og skrøbelige ældre. Det er også et af formålene med regionale forløbsprogrammer.

Minimal patientrisiko kan sikres ved udvikling af ens organisation og vedvarende opmærksomhed på kritiske situationer. Det kan udvikles gennem rapportering og læring af utilsigtede hændelser. Læs mere under Patientsikkerhedsudvalget.

Effektiv ressourceudnyttelse handler bl.a. om at henvise rette patient på rette tid til rette sted. Det handler også om at organisere sig på en måde, hvor lægens, personalets og patienternes tid og ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt.