Afmedicinering

Denne kliniske vejledning er kun i begrænset omfang baseret på konkrete kliniske studier, da der endnu ikke findes færdigrapporterede studier, der afprøver specifikke afmedicinerings-interventioner i kontekst af almen praksis i Danmark eller i lande med en sammenlignelig organisering af almen praksis.

Den interesserede læser kan finde en opsummering af studier, der fokuserer helt eller delvist på afmedicinering i kontekst af almen praksis, i oversigtsartiklen af Isenor og kollegaer¹. Artiklen inkluderer både randomiserede og ikke-randomiserede studier og omfatter en række sundheds-professionelle foruden alment praktiserende læger. Forfatterne konkluderer, at den tilgængelige evidens ikke kan vise, hvilke tiltag der fungerer bedst. På denne baggrund vurderer arbejdsgruppen, at den nuværende evidens ikke kan understøtte implementering af nye og specifikke afmedicineringsinterventioner.

Andre studier beskæftiger sig med afmedicinering af specifikke lægemiddelgrupper i almen praksis. For eksempel har Atkins og kollegaer opsummeret den tilgængelige evidens om afmedicinering af antidepressiva². Den tilgængelige evidens beskriver dog for nuværende primært barrierer og facilitatorer for en sådan afmedicinering samt effekten af uddannelsesforløb for sundhedspersonalet. Det er derfor arbejdsgruppens vurdering, at der heller ikke inden for specifikke lægemiddelgrupper findes værktøjer, som via vejledningen kan anbefales implementeret i dansk almen praksis. Vejledningsgruppen har anvendt tre primære måder at identificere evidens på, der understøtter de afgivne anbefalinger:

1. I samarbejde med Odense Deprescribing INitiative (ODIN) er der identificeret studier om holdninger, barrierer og facilitatorer ift. afmedicinering som proces.

2. Tilsvarende udenlandske vejledninger er identificeret og læst som inspiration. Disse vejledninger beskæftiger sig oftest med håndtering af polyfarmaci generelt og altså ikke specifikt med afmedicinering. En nylig oversigtsartikel af Engels og kollegaer opsummerer disse vejledninger³.

3. En række internationale eksperter inden for afmedicinering er blevet kontaktet, særligt ift. at identificere viden om, hvilke patientgrupper der har størst gavn af afmedicinering.

Anbefalingerne er desuden baseret på arbejdsgruppens erfaringer fra deres virke i almen praksis og drøftelser med en lang række kollegaer fra almen praksis – med særlig vægt på at undgå sygeliggørelse og overbehandling, hvilket er i overensstemmelse med DSAM’s pejlemærker.