Publiseret: 2025
Hypo- og hypertyreose hos voksne
Diagnostik, behandling og opfølgning
Generelt om DSAM's kliniske vejledninger
De faglige vejledninger fra DSAM behandler udvalgte aspekter af forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering for specifikke tilstande og patientgrupper, hvor der er fundet særlig anledning til at afdække evidensen, f.eks. om en behandling er gavnlig, skadelig eller måske bare utilstrækkeligt undersøgt.
Formålet med DSAM’s vejledninger er at hjælpe praktiserende læger med at udøve evidensbaseret praksis – eller evidensbaseret medicin, som det er defineret af Mc-Master University i Canada1. Viden fra forskningen indgår i beslutningsprocessen om valg af undersøgelser og behandling sammen med den kliniske ekspertise og de ressourcer, der er til rådighed i almen praksis, og patientens kontekst, ressourcer, værdier og præferencer.
Indholdet i DSAM’s vejledninger er baseret på viden fra andre evidensbaserede vejledninger og forskningsartikler, som er sat i relation til de muligheder, der er til stede i almen praksis i Danmark. Lægens kliniske ekspertise og patientens præferencer er altid unikke for mødet mellem læge og patient. Dette møde kan føre til evidensbaserede beslutninger, som informeres af DSAM’s vejledninger eller anden evidens.
Figuren er frit oversat og tilpasset almen praksis efter D.L. Sackett et al.”Evidence based medicine: what it is and what it isn’t”. BMJ. 1996 Jan 13;312(7023):71-22.
Konteksten for mødet mellem læge og patient i almen praksis kan ikke rummes i denne simple model. Komplekse modeller inddrager faktorer som kultur, samfund, magtforhold, relation, tillid og omsorg3.