Publiseret: 2025
Hypo- og hypertyreose hos voksne
Diagnostik, behandling og opfølgning
Bilag
Bilag 1 | Medicinske interaktioner, som kan medføre behov for justering af medicinen
Muligt behov for øget L-tyroxindosis | ||
|---|---|---|
Nedsat L-tyroxin-absorption | Øget L-tyroxin-clearance | Øget L-tyroxin-binding til TBG |
JernKalciumkarbonatCholestyraminAluminium (visseantacida)JodSelenMagnesiumZink | PhenytoinCarbamazepinPhenobarbitalRifampicin | ØstrogenP-piller |
Muligt behov for justering af medicindosis | ||
Medicin-effekt forøges af L-tyroxin | Medicin-effekt reduceres af L-tyroxin | |
WarfarinAmitriptyline | Propranolol | |
Bilag 2 | Tyroideaskintigrafi
En tyroideaskintigrafi giver information om størrelsen af skjoldbruskkirtlen, glandula tyroidea, fungerende og ikke-fungerende tyroideavæv og lejring.
Metoden bidrager til at skelne mellem forskellige årsager til udvikling af struma på basis af optagelse og fordelingsmønster, men metoden kan ikke sikkert skelne benigne fra maligne strukturer.
Metoden kan således ikke bruges til at diagnosticere tyroideacancer.
Ved dominerende ‘kolde’ knuder anbefales finnålscytologi.
Formålet med undersøgelsen er at klassificere alle former for struma, hypertyreose og tyroiditis.
Tyroideaskintigrafi er ikke indiceret som primær undersøgelse ved hypotyreose.
Undersøgelsen kræver ikke seponering af antityreoide medikamenter, men L-tyroxin pauseres mindst 4 uger forinden.
Bilag 3 | Ultralydsundersøgelse
Ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtlen, glandula tyroidea, giver oplysninger om kirtlens størrelse og karakter. Ved hjælp af ultralyd kan man vurdere områder i skjoldbruskkirtlen, som ikke lader sig påvise ved en skintigrafi.
Det anbefales at udføre undersøgelsen ved patienter med en nyopdaget og formodet tyroidea-relateret hævelse på forsiden af halsen, hvor skintigrafi viser et solitært eller dominerende hypofungerende område.
Ved nedsat TSH og mistanke om hypertyreose anbefales primært tyroideaskintigrafi. Ved mistanke om kræft tages finnålscytologi.