Patienten med lænderygsmerter

Vejledningen ”Diagnostik og behandling af lændesmerter i almen praksis” udkom i 2006. Denne opdaterede udgave, ”Patienten med lænderygsmerter”, er gennemgribende revideret og afspejler den faglige udvikling siden 2006. Den tidligere vejledning tog udgangspunkt i strukturelle årsager og passiv behandling, mens den nye vægter en bio-psyko-social tilgang med funktionsevnevurdering, tidlig opsporing af risikofaktorer for langvarige forløb og støtte til patientens aktive mestring.

Behovet for revisionen ses tydeligt i tallene. Forbruget af MR-skanninger af ryggen har været næsten uændret gennem de seneste ti år¹, og antallet af rygrelaterede kontakter til både almen praksis og sygehuse er fortsat højt². Det viser, at evidensen for en aktiv tilgang og tilbageholdenhed med billeddiagnostik endnu ikke er omsat til en ensartet praksis, og at der fortsat er en kløft mellem evidens og hverdag. Denne kløft skal vejledningen hjælpe med at lukke³.

Vejledningen giver klare anbefalinger for billeddiagnostik og tydelige kriterier for, hvornår henvisning til specialiseret behandling er indiceret. Der er lagt særlig vægt på en adfærdsorienteret tilgang, den gode rygsamtale og systematisk opfølgning, som skal understøtte et sammenhængende patientforløb med den praktiserende læge som tovholder.

Vi håber, at vejledningen vil bidrage til, at patienter med lænderygsmerter får den rette behandling, til rette tid og på rette sted, med fokus på aktivitet, tidlig indsats og forebyggelse af langvarige forløb.

Arbejdsgruppen, august 2026