TIP 3
Hold pauser og fordel din tid
Oprettet/sidst redigeret den
Husk at holde de nødvendige pauser i en travl hverdag og husk at sikre dig en god fordeling mellem den tid, du bruger på dine kollegaer og på dig selv. Det vil være med til at få ro i sindet og kroppen og bidrage med motivation til et bedre arbejdsliv.
Vidste du, at 61% af uddannelseslægerne i almen medicin mener, at deres arbejdsplads bør gøre mere for øge trivslen på arbejdspladsen?*
Mange af vores medlemmer føler, at speciallægeuddannelsen i almen medicin er præget af skift, travlhed og produktion, uden mulighed for refleksion og restitution.
Faktisk mener hele 76%, at en pause - uafhængigt af øvrige rammer - i sig selv kan virke positivt for trivslen på arbejdspladsen. Udover muligheden for pauser mener uddannelseslægene, at mere inddragelse bl.a. i ledelsesrummet og adgang til supervision er elementer, som arbejdsgiverne bør fokusere på for at øge trivslen blandt uddannelseslæger. Dertil mener mange, at en anerkendelse af deres kompetencer samt muligheden for mere tid til patienterne vil øge både faglighed, trivsel og medarbejdertilfredshed.
Adspurgt, hvad uddannelseslægerne selv kan gøre for at øge deres trivsel, ses en klar tendens blandt hele 49% af de adspurgte, at de selv kan gøre mere for at øge deres generelle trivsel - dette værende bl.a. at gå ned på deltid, stille krav, bede om at få øget fagligheden og at være mere social på arbejdspladsen.
Når uddannelsseslægerne i almen medicin skal øge deres generelle trivsel, prioriterer 35% en form for alenetid på arbejdspladsen, mens hele 61% nyder gavn af en hobby i deres fritid. Desuden mener de, at færre skift blandt uddannelsessteder, mindre tid på hospitalet samt muligheden for at få merit og orlov på uddannelsen er medvirkende til at øge deres trivsel.
Vi må igen fremhæve, at 32% af de kommende praktiserende læger er ansat på deltid, for at prioritere deres tid og af familiære årsager. Dertil er 57% frivilligt aktive i en form for forening, af enten faglig, social eller lokal karakter.
Er ovenstående genkendeligt for dig? Så er her et TIP:
Sørg for at holde pauser og fordele din tid, så den passer dine behov. Husk, at ikke alle passer ned i samme rammer. Det vil give dig mere trivsel i dit (arbejds-)liv.
*alle tal er indsamlet fra FYAM-undersøgelsen 2025