Louise Hjelm
Valgoplæg 2026
Oprettet/sidst redigeret den
Mit navn er Louise Hjelm. Jeg har siddet i samarbejdspraksis i Smutten siden 2014.
Privat er jeg gift og har tre børn i alderen 12-17.
Jeg har gennem 8 år været praksiskonsulent, men stoppede december 2024.
Gennem et lille års tid har jeg været med på sidelinjen som associeret i DSAM Nord, da jeg savnede et fagligt forum.
Jeg håber at kunne bidrage med at værne om almen praksis i en tid, hvor der samtidig med et stort pres på os; også er en enorm stor efterspørgsel på vores evner. Vi kan noget ingen anden afdeling kan. Vi har nærheden til vores patienter, kender familien og har det store kliniske overblik. Det er guld værd, og det skal vi sørge for at gøre politikere og samarbejdspartnerne opmærksomme på. Vi skal være aktivt opsøgende og samarbejdende om den nye sundhedsreform, men vi skal samtidigt være kritiske og realistiske, så vores fag ikke bliver udhulet og vores kollegaer brænder ud.