Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2019

Type 2-diabetes

Opfølgning og behandling

Diagnostiske kriterier

Hvordan stilles diabetes-diagnosen (diagnosekode T90)?

DIAGNOSE: HbA1c ≥ 48 mmol/mol

Diagnosen skal bekræftes ved fornyet måling en anden dag, og altid med samme test, som diagnosen blev stillet på.

For enkelte patientgrupper kan HbA1c ikke anvendes diagnostisk. Det drejer sig om tilstande, hvor erythrocytternes levetid er påvirket, fx alkoholisme, jern- og B12-mangel, nyreinsufficiens, hæmoglobinopatier, graviditet samt hæmatologiske sygdomme, der påvirker erythrocytternes levetid.

Før HbA1c-niveauet påvirkes væsentligt af ovenstående tilstande, skal de være så udtalte, at de oftest vil være klinisk erkendte

I sådanne situationer anvendes fasteblodsukker eller OGTT med følgende grænseværdier:

  • • Fastende kapillær plasmaglukose ≥ 7.0 mmol/l

  • Ikke-fastende kapillær plasmaglukose ≥ 12.2 mmol/l

  • OGTT 2-timers-kapillær plasmaglukose ≥ 12.2 mmol/l.

Måling af fasteblodsukker anvendes også ved akut opståede symptomer på diabetes.

HVORDAN FØLGES PATIENTEN MED TYPE 2-DIABETES I ALMEN PRAKSIS?

Ved debut og efterfølgende ved årsstatus er formålet:

  • at få overblik over, hvilke komplikationer patienten eventuelt har udviklet, eller om der er progression af eksisterende komplikationer

  • at få overblik over de risikofaktorer, der er behov for at intervenere imod for at forebygge eller stoppe progressionen af komplikationer

  • at vælge individuelle behandlingsmål under hensyntagen til patientens alder, formåen og ønsker

  • at udarbejde behandlingsplaner sammen med patienten

  • at lave en medicingennemgang sammen med patienten, der er i farmakologisk behandling

U-albumin/ kreatinin ratio

Døgnurin

Spoturin

Normal albuminudskillelse

< 30 mg/g

< 30 mg/ døgn

< 20 mg/l

Mikroalbuminuri

30-299 mg/g

30-299 mg/ døgn

20-199 mg/l

Klinisk proteinuri (makroalbuminuri)

> 300 mg/g

> 300 mg/ døgn

> 200 mg/l

For at stille diagnosen mikroalbuminuri kræves mindst 2 forhøjede værdier taget med 1 til 12 ugers interval. Albuminudskillelsen i urinen bør bestemmes som en albumin/kreatinin ratio i morgenurin.

Kan en morgenurinprøve ikke opnås, kan en urinprøve taget på et tilfældigt tidspunkt, fx i forbindelse med en konsultation, anvendes til screening.

NÅR MIKROALBUMINURI ER KONSTATERET

Iværksæt behandling med ARB eller ACE-hæmmer. Det tilstræbes (under kontrol af elektrolytter og P-kreatinin), at dosis øges til standard maksimale doser.

Anbefalede undersøgelser og tiltag

Diagnose

Mellemliggende konsultationer

Årlig status

Egenomsorg – generelt

Objektivt

• Vægt ±

• Blodtryk

• Fodundersøgelse

evt.

• Elektrokardiogram*

evt.

Biokemisk

• HbA1c

• Lipidstatus

• eGFR

• U-albumin/kreatinin-ratio

Evt. andre relevante blodprøver til monitorering af medicin ±

Behandlingsmål

Komplikationsstatus

Medicingennemgang

Overvej følgende samtaleemner

• Livsstil (KRAM), psykosociale forhold samt evt. hjemmeglukosemåling

evt.

Overvej andre tiltag

• Henvisning til patientrettet undervisning i kommune

evt.

• Henvisning til hospitalsreg

evt.

• Henvisning til fodterapeut

evt.

• Henvisning til øjenundersøgelse

evt.

• Anbefal tandlægebesøg

evt.

* Det anbefales, at kun symptomatiske patienter udredes for kardiovaskulær sygdom. Der er således ikke indikation for rutine-EKG hos asymptomatiske patienter ved den årlige statusundersøgelse.

± Når det er relevant