Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2014

Luftvejsinfektioner

Diagnose og behandling

OBS: Vejledning over 5 år

DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.

Akut bronkitis

ICPC-2-kode: R78

Introduktion

Akut bronkitis skyldes en inflammationstilstand i trachea og de store bronkier, oftest forårsaget af virus.

Epidemiologi

er en hyppig kontaktårsag i almen praksis. Aldersfordelingen er to-puklet med et maksimum i aldersgruppen 0-5 år, en lav hyppighed i aldersgruppen 5-25 år og en jævnt stigende hyppighed i aldersgruppen 30-85 år. Hos børn er akut bronkitis ca. 1/3 hyppigere hos drenge end hos piger. Hos voksne er sygdommen hyppigst blandt kvinder.

Mikrobielle årsager

Langt overvejende respirationsvejsvirus (rhinovirus, respiratorisk syncytial virus, influenzaog parainfluenzavirus). Mindre end 10 % forårsages af bakterier (pneumokokker, Moraxella catarrhalis og Hæmophilus influenzae, Mycoplasma pneumoniae og Chlamydia pneumoniae), uden at dette ændrer den kliniske håndtering i almen praksis i de fleste tilfælde.

Symptomer

Hovedsymptomet er hoste. Tør eller produktiv hoste både dag og nat, ofte purulent ekspektorat når symptomerne har varet op mod en uge. Der kan være let vejrtrækningsbesvær og ømhed i brystet, specielt ved hoste. Endvidere ses temperaturforhøjelse 1. Almindelige forkølelsessymptomer kan være til stede samtidig.

Objektive tegn

Oftest finder man en upåvirket patient med hoste, hyppigt debuterende med symptomer på infektion i de øvre luftveje. Lungestetoskopi har begrænset værdi, da der ikke findes et specifikt fund hos patienter med akut bronkit, men typisk kan man høre vesikulær respiration evt. med sekretraslen og/eller rhonchi 1;2. Der er dog stor variation og overlapning til, hvad man kan finde ved pneumoni og KOL i exacerbation.

Paramedicinske test

Diagnosen akut bronkitis er klinisk, og som oftest vil der ikke være grund til yderligere udredning. Den kliniske undersøgelse kan eventuelt suppleres med en CRP-måling. Røntgen af thorax er som regel ikke relevant, men kan overvejes ved diagnostisk usikkerhed eller efter et langvarigt forløb (4-6 uger).

Anbefalinger vedrørende diagnostik og behandling

Diagnosen akut bronkitis baseres på anamnesen og den objektive undersøgelse, eventuelt suppleret med resultatet af en CRP-måling (√).

Der anbefales symptomatisk behandling med råd om rigelig væske, hvile, paracetamol ved behov og rygestop, hvis det er relevant. Hostestillende medicin kan generelt ikke anbefales pga. svag evidens for effekt 3.AntibiotikaDer er ikke evidens for effekt af antibiotika på varighed eller symptomreduktion ved ukompliceret akut bronkitis hos i øvrigt raske (A) 4;5. Forekomsten af purulent ekspektorat ved akut bronkitis betyder ikke, at patienten vil have gavn af antibiotika 6. Farven skyldes frigørelse af peroxidase fra døde leukocytter og er ikke associeret til forekomsten af bakterier. Vent og se-recept (se side 25) kan i udvalgte tilfælde anvendes som et alternativ til antibiotika givet ved konsultationen.InhalationsbehandlingBeta2-agonister eller steroid kan forsøges ved kliniske tegn på bronkieobstruktion eller vedvarende hoste over 4-6 uger, idet forekomsten af KOL og astma blandt patienter med akut bronkitis er let øget 7.Anti-inflammationsbehandlingEffekten af NSAID kan sammenlignes med placebo (og antibiotika) ved ukompliceret akut bronkitis hos i øvrigt raske personer 6 (A).

Præparatvalg

Oftest ingen behandling

Ved ukompliceret akut bronkit hos i øvrigt raske personer er der ingen eller marginal effekt af antibiotikabehandling målt på varighed eller symptomreduktion 4-6 (A). Der er således god evidens for ikke at behandle akut bronkitis med antibiotika.Hvis antibiotikabehandling for akut bronkitis er indiceret, gælder samme anbefalinger som ved pneumoni (√), se afsnit om pneumoni, side 32.

Prognose med eller uden antibiotika

Effekten af antibiotika er begrænset, og der skal i gennemsnit behandles 15 patienter, for at 1 patient bliver rask ca. 1 dag hurtigere (NNT = 15) 4. Ved påvisning af bakterier som fx M. pneumoniae er antibiotika uden effekt på forløbet af en akut bronkitis. For det isolerede symptom, hoste, er behandlingseffekten af antibiotika sandsynligvis lidt bedre, idet 6 patienter skal behandles for at opnå effekt hos 1 (NNT = 6) 4. Generelt vurderes det dog ikke relevant at starte antibiotikabehandling på denne baggrund, da den begrænsede effekt skal vejes op mod risiko for antibiotikaresistens, bivirkninger ved behandlingen samt den øgede sygeliggørelse.Ved antibiotisk behandling vil 1 ud af 8 patienter opleve bivirkninger pga. behandlingen (NNH = 8). Et nyere studie indikerer, at effekten af antibiotika på forløbet af en akut bronkitis er mindre end tidligere antaget, når der ikke er mistanke om pneumoni. Omkring 30 patienter skulle således behandles med amoxicillin, for at 1 patient undgik symptomforværring (NNT = 30) målt ved patientrapporteret varighed og sværhedsgrad af symptomer 5.

Forventet varighed af hoste og sygdomsfølelse er op til 4 uger (i gennemsnit 18 dage) 8. Langt størsteparten (> 90 %) kommer sig uden komplikationer. Lang symptomvarighed (> 3 uger) er associeret med faktorer som varighed > 5 dage inden første lægekontakt, flere episoder med hoste indenfor det seneste år og brug af inhalationsmedicin 9. En undersøgelse af 1 million tilfælde af akut bronkitis og hoste viste ingen relevant forskel i hospitalsindlæggelse mellem dem, der blev behandlet med antibiotika og dem, der blev set an uden antibiotika (NNT > 12.000 for at undgå 1 hospitalsindlæggelse) 10.

Forsigtighedsregler

Aktuelle anbefalinger vedrørende diagnostik og behandling af akut bronkitis gælder for personer, som i øvrigt er sunde og raske og uden kendte lungelidelser, specielt uden KOL. Antibiotika kan være indiceret hos ældre patienter og ved komorbiditet som fx svær KOL, hjertesygdom eller immunsvækkelse, hvor risikoen for komplikationer kan være øget. Brug af parakliniske undersøgelser som CRP kan eventuelt anvendes vejledende, ligesom tæt opfølgning er relevant for at undgå komplikationer.

Kontrolforanstaltninger

Hvis varigheden af symptomer − oftest hoste − strækker sig ud over 4-6 uger, anbefales ny lægelig vurdering med overvejelse af spirometri og røntgen af thorax. Aftal sikkerhedsnet ved forværring eller manglende bedring.Gentagne episoder med akut bronkitis kan være tegn på KOL. Akut bronkitis er den infektionssygdom, som i størst udstrækning overbehandles med antibiotika. Behandlingen bør derfor i højere grad forbeholdes de mest syge patienter, som forventeligt vil have størst gavn af behandlingen.

Komplikationer

Komplikationer til akut bronkitis er yderst sjældne. Hos ældre og immunsvækkede kan sygdommen udvikle sig til pneumoni.

Kvalitetsindikatorer

Skemaet nedenfor indeholder arbejdsgruppens forslag til kvalitetsindikatorer for håndtering af akut bronkitis. 

Foreslående kvalitetsindikatorer for akut bronkitis

Forventet værdi

1

Antal patienter med akut bronkit, som får antibiotika

Antal patienter med akut bronkit

 0-30%

2

 Antal patienter med akut bronkit, som får penicillin V

Antal opatienter med akut bronkit, som får antibiotika

80-100%

OBS: Referencer til dette kapitel kan findes på DSAM’s hjemmeside dsam.dk i forbindelse med vejledingen.