Dansk Selskab for Almen Medicin logoDansk Selskab for Almen Medicin logo
Klinisk vejledning

Publiseret: 2010

Spørg til alkoholvaner

– diagnostik og behandling af alkoholproblemer

OBS: Vejledning over 5 år

DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.

Kort intervention i praksis

Her gives nogle eksempler på, hvordan kort intervention kan anvendes i praksis (36). Eksemperne er med inspiration fra Brief intervention for Hazardous and Harmful Drinking (36).

For at bevare patientens lydhørhed bør forklaringer og spørgsmål stilles efter anvisningerne i afsnittet om motiverende samtaler, se side 46. Det betyder, at lægen skal tilstræbe kun at komme med forklaringer, hvis patienten har sagt ja til at få dem, og kun stille spørgsmål om alkoholvaner, når patienten har givet lov.

Oplysning om, hvor på skalaen patientens alkoholforbrug befinder sig:

  • “Jeg har kigget på resultaterne af din test (AUDIT), der viser, at du har det, man kalder ‘et storforbrug’ af alkohol. Det betyder et forbrug, der på sigt giver risiko for at udvikle eller forværre visse sygdomme. Det er nemlig sådan, at en lang række sygdomme kan sættes i forbindelse med alkohol.”

Information om helbredsrisiko (brug evt. bilag 1+2 som illustration):

  • “Denne figur viser de forskellige typer helbredsproblemer, der hænger sammen med storforbrug. Har du nogensinde oplevet nogen af disse problemer selv? Den bedste måde at undgå disse problemer er at nedsætte alkoholforbruget. Det vil med det samme reducere din risiko.”

Rådgivning i forhold til patientens helbred og forbrug:

  • “Du er i behandling for forhøjet blodtryk, men er ellers sund og rask. Er du klar over, at alkohol er med til at øge blodtrykket? Alkohol kan også give forstyrrelser i hjerterytmen og svag hjertemuskel. Hvis du nedsætter dit alkoholforbrug, vil det nedsætte din risiko for at udvikle disse hjerteproblemer.”

Anbefaling om at følge Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser:

  • “Kender du Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser på maks. 14/21 ugentlige genstande for henholdsvis kvinder og mænd? Det betyder, at du højst bør drikke 2/3 genstande om dagen, og aldrig over 5 genstande ved én lejlighed.”

Hjælp til, at patienten kan formulere mål om at nedsætte sit forbrug:

  • “Nu har du hørt om nogle af de risici, der er forbundet med alkohol. Gør du noget for at begrænse dit alkoholforbrug? Hvad kunne du gøre mere?”

Opmuntring ved, at det er muligt at ændre sit drikkemønster:

  • “Det er altid muligt at nedsætte sit alkoholforbrug. Og det er lettere, jo før man kommer i gang. Dit alkoholforbrug er stort, men du er ikke afhængig. Derfor vil det være lettere for dig nu, end om nogle år, hvor vanerne måske har bidt sig mere fast.”

Individuel vejledning afstemt efter, hvor parat patienten er til forandringer:

  • “Du siger, at du aldrig har tænkt over dit alkoholforbrug som noget problem, og at du ikke umiddelbart har lyst til at ændre det. Så synes jeg ikke, vi behøver gå videre i dag. Men du kan jo tænke over, om det jeg har fortalt, kan være relevant for dig og vende tilbage, hvis der er noget, vi skal snakke videre om. Tag bare figuren med hjem (bilag 1+2).”

Tilbud om opfølgende samtaler:

  • “Når man gerne vil lægge sine vaner om − og det er uanset, om det drejer sig om spise-, sove-, eller alkoholvaner − er det altid en god ide at snakke med andre om, hvordan man griber det an. Har du lyst til at komme igen i næste uge, så vi kan tale videre om det?”

Følgende teknikker kan bruges i samtalen

Vær empatisk og ikke-fordømmende: Sundhedspersonale bør være opmærksom på, at patienter ofte er uvidende om sammenhængen mellem alkohol og helbred. Patienter reagerer bedst, hvis de bliver mødt med oprigtig bekymring og støtte til at ændre adfærd. Fordømmelse virker modsat.

Vis autoritet: Læger og andre sundhedsprofessionelle har en særlig autoritet i kraft af deres viden og uddannelse. Patienterne respekterer lægen pga. dennes ekspertise. Man kan drage fordel af denne myndighed ved at give klare, objektive råd, og patienterne kan derved have lettere ved at følge rådene.

Afled benægtelse: Nogle patienter er endnu ikke parate til at erkende endsige ændre deres alkoholforbrug. Det er en god ide at give objektiv information uden at blive konfronterende.

Inddrag patienten: Det er vigtigt at få patienten til at deltage i beslutningsprocessen ved at stille spørgsmål, som fremhæver fordelene ved at nedsætte alkoholforbruget.

Følg op: Periodisk opfølgning af den enkelte patient er væsentligt for et godt resultat.