Spørg til alkoholvaner

Mindst 120.000 børn i Danmark vokser op i familier, hvor en eller begge forældre har et alkoholproblem (₉). Børnene trives generelt dårligere, de har flere emotionelle og fysiske problemer, og de er oftere udsat for seksuel misbrug og fysisk mishandling (₂₉).

Spørg til børnene Spørg, om patienten har børn. Hvis der er børn, bør patienten oplyses om, at et alkoholproblem påvirker alle i en familie. Børnene mærker konsekvenserne, selv om de måske ikke giver udtryk for det, og selv om de måske ikke bor sammen med patienten. Såfremt der er en partner, bør denne inddrages i en samtale, hvor der spørges til børnene. Se hjemmesiden www.naarmorogfardrikker.dk

Lægen skal være opmærksom på det enkelte barns trivsel. Vurderer lægen, at et barn har behov for særlig støtte, har lægen pligt til at underrette kommunens familieafsnit ¹.

“Underretningspligten indtræder, når der ikke er rimelig mulighed for gennem egen virksomhed i tide at afhjælpe vanskelighederne, herunder gennem rådgivning og vejledning af forældrene og barnet eller den unge samt gennem dialog og samarbejde eventuelt med henblik på inddragelse af kommunen ².”

1. Serviceloven . LBK nr 979 af 01/10/2008, §153: Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. 2. Bekendtgørelse nr. 1336 af 30. november 2007 § 2, stk 2.

Alkohol har konsekvenser for arbejdet, idet et stort alkoholforbrug ofte fører til, at man forsømmer arbejde, møder for sent, går tidligt og har flere sygedage.

Spørg til arbejdetHenled patientens opmærksomhed på, at arbejdspladsen muligvis har en formuleret og aktiv alkoholpolitik med nøglepersoner, der er uddannede i at støtte medarbejdere med alkoholproblemer. Patienten kan selv undersøge dette ved at læse arbejdspladsens personalepolitik. Læs mere i Alkoholpolitik og alkoholproblemer på arbejdspladsen, Sundhedsstyrelsen 2008 (₉₅).

Omkring 30 % af de patienter, der behandles for et alkoholproblem, har også et forbrug af andre stoffer, fx benzodiazepiner. Dette ses hyppigst hos patienter, der er afhængige af alkohol.

Spørg til andre rusmidler Hvis patienten har et stort og erkendt alkoholforbrug, er næste skridt at spørge til forbruget af lægemidler, rusmidler eller stoffer. Se i øvrigt Sundhedsstyrelsens Vejledning nr. 38 af 18. juni 2008 om afhængighedsskabende lægemidler og Vejledning nr. 42 af 1. juli 2008 om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling (_{96, 97}).

Hvis patienten har et forbrug af benzodiazepiner, kan aftrapning finde sted i almen praksis, men hvis der også indgår andre euforiserende stoffer, bør patienten henvises til et misbrugscenter.

Der er en sammenhæng mellem alkoholforbrug og risikoen for skader, ulykker, vold og selvmordsforsøg. Alkohol øger risikoen for skadestuebesøg, og risikoen stiger i takt med forbruget. En meget stor del af besøg på skadestue er alkoholrelaterede.

Spørg til alkoholforbrug ved skader Patienter, der har pådraget sig skader som følge af uheld, ulykker eller vold bør spørges, om alkohol var involveret i hændelsen. Er det tilfældet, kan der stilles uddybende spørgsmål til alkoholforbruget. Vær særlig opmærksom på, at unge med skader efter ulykker eller vold kan have et stort alkoholforbrug. Hos ældre er det især skader efter uheld og faldulykker, der bør lede tanken hen på alkohol- og medicinforbrug.

Spørg til selvmordstanker Også patienter, der har selvmordstanker eller tidligere har forsøgt selvmord, bør spørges om alkoholforbrug, og her bør sammenhængen mellem alkohol og depression medtænkes. Læs mere i Vurdering og visitation af selvmordstruede. Rådgivning til sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen, 2007 (₁₀₂).

Alkohol er involveret ved 25 % af alle trafikulykker med dødelig udgang, og ved hver 6. ulykke med personbeskadigelse. Det er især unge, uerfarne bilister, der er involverede.

Evnen til bilkørsel forringes, så snart der er alkohol i blodet – selv ved en alkoholkoncentration under promillegrænsen for spirituskørsel (₂).

Spørg til kørekortet Afdækning af patientens alkoholvaner kan kortlægge et forbrug, som ikke er foreneligt med, at patienten fører motorkøretøj. Lægen skal i øvrigt være opmærksom på, om det er nødvendigt at pålægge sin patient ikke at køre bil. Såfremt lægen herefter får kendskab til, at patienten kører alligevel, kan lægen, i henhold til autorisationsloven ³, have pligt til at indberette forholdet til Embedslægeinstitutionen eller evt. direkte til politiet.

3. Kommer en læge i sin virksomhed til kundskab om, at en person lider af sådanne sygdomme eller mangler i fysisk eller sjælelig henseende, at personen i betragtning af de forhold, hvorunder denne lever eller arbejder, udsætter andres liv eller helbred for nærliggende fare, er lægen forpligtet til at søge faren afbødet ved henvendelse til vedkommende selv eller om fornødent ved anmeldelse til pågældende embedslæge eller Sundhedsstyrelsen.

Den praktiserende læge skal efter udredning vurdere, hvilken behandling der er relevant, og om det videre forløb skal foregå i eget regi eller i alkoholbehandlingsinstitution.

Der er følgende behandlingsmuligheder, som er nærmere beskrevet i kapitlet ‘Behandling’ side 31:

• Information

• Kort intervention

• Kognitiv terapi

• Medicinsk behandling.

Valget af behandling og behandlingssted afhænger af alkoholdiagnosen (se definitioner side 14) og mulighederne i praksis.