Publiseret: 2010
Spørg til alkoholvaner
– diagnostik og behandling af alkoholproblemer
OBS: Vejledning over 5 år
DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.
Udredning og vurdering
Hvis det af samtale eller screening fremgår, at patienten har et stort alkoholforbrug, er næste skridt at udrede alkoholforbrugets omfang og indflydelse på patientens liv og helbred:
Hvor stort er alkoholforbruget?
Hvordan kan det karakteriseres diagnostisk?
Er der abstinenssymptomer?
Er der skader af alkoholforbruget, somatisk, psykisk eller socialt − eller risiko for skader?
Hvilke følgetilstande kan ses?
Hvilke prøver er det evt. relevant at supplere undersøgelsen med?
Er der en partner og/eller børn, som kan tænkes at lide under alkoholproblemet i familien?
Har patienten problemer på arbejdspladsen?
På baggrund af denne kortlægning vurderes patientens alkoholforbrug, og der iværksættes intervention i eget regi eller visiteres til ekstern alkoholbehandling.
Spørg til forbrugets størrelse
Forbrugets størrelse er vigtigt for at vælge behandlingen.
Undertiden er det uhensigtsmæssigt at spørge direkte om antallet af genstande. En måde at få et indtryk af forbruget er, at lægen gætter på omfanget − og lægger sine gæt i overkanten af det formodede:
Du siger, at I drikker rødvin til aftensmaden. Er det sådan, at I deler en flaske til maden og så tager et glas eller to igen senere på aftenen?
Det er tit lettere for patienten at justere lægens gæt ned end at justere det op.
En anden metode er at foreslå patienten at udfylde et skema til selvregistrering af alkoholforbrug, se side 80 (bilag 3). Det kan gøres meget enkelt. Skemaet kan også downloades fra DSAM’s hjemmeside, www.dsam.dk
Undersøg for abstinenssymptomer
Der kan opstå en række tilstande og adfærdsmæssige forstyrrelser som følge af alkohol. En af de hyppigst forekommende er abstinenstilstanden. Hvis patientens alkoholforbrug er stort, spørges til og undersøges for abstinenssymptomer med henblik på eventuel abstinensbehandling, se side 40.
Abstinenssymptomer
Abstinenssymptomer
Definition af abstinenstilstand i henhold til ICD-10 klassifikationen.Alkohol abstinenstilstand defineres ved følgende kriterier:
Ophør/nedsættelse af et alkoholforbrug, som har været stort og langvarigt
To eller flere af følgende symptomer udviklet inden for få timer til dage efter ophør/nedsættelse af alkoholforbruget:
Symptomer:
Autonom hyperaktivitet (sved eller puls > 100)
Øget håndtremor
Søvnproblemer
Kvalme og opkastning
Forbigående syns-, berørings- eller hørehallucinationer
Psykomotorisk agitation
Angst, kramper.
Udredning af ledsagesygdomme
Alkohol øger risikoen for en lang række sygdomme og tilstande, se også side 67. De helbredsmæssige konsekvenser ses både ved kort og intens alkoholforbrug, som fx episodevist stort alkoholforbrug (binge-drinking) og ved alkoholforbrug over længere tid (2, 22).
Risikoen for sygdomme stiger med alkoholmængden, for manges vedkommende uden tærskeleffekt (2). Jo større alkoholforbrug, jo større risiko.
Risikoen for alle sygdomme bliver mindre eller forsvinder ved en sænkning af alkoholforbruget, se bilag 2. Med hensyn til kræftrisiko er der ingen nedre sikker grænse for alkoholindtag.
Somatisk komorbiditet
De tidligste somatiske tegn på et alkoholproblem varierer meget fra person til person, men kan fx være hovedpine, mavesmerter, kvalme, opkastninger, hyppige infektioner, nedsat potens eller menstruationsforstyrrelser. Hvis storforbruget fortsætter, kan der opstå organskader og somatiske sygdomme, se side 67 og bilag 1.
Mange tænker på alkoholisk levercirrose, pankreatitis og polyneuropati, når man taler om alkoholbetingede organskader, men alkohol er også associeret med en lang række andre sygdomme og tilstande, hvor alkohol er den primære eller medvirkende årsag:
Neurologiske tilstande: epilepsi og demens
Mave-tarm-sygdomme: øsofagusvaricer og pankreassygdomme
Stofskiftesygdomme: diabetes
Kræftsygdomme: kræft i mund og svælg, spiserørskræft, strubekræft, leverkræft, endetarmskræft og brystkræft m.v.
Hjerte-kar-sygdomme: forhøjet blodtryk, sygdomme i hjertets kranspulsårer, apopleksi og forstyrrelser i hjerterytmen
Immundefekter: øget modtagelighed for smitsomme sygdomme
Lungesygdomme: lungebetændelse, tuberkulose
Muskel-skeletsygdomme: osteoporose
Fosterskader og nedsat forplantningsevne.
De skadelige konsekvenser af alkohol afhænger bl.a. af alkoholforbrugets størrelse, drikkemønsteret og de omstændigheder, hvorunder der drikkes. Studier af iskæmisk hjertesygdom viser dog, at der for kvinder over 45 år og mænd over 35 år kan være en hjertebeskyttende effekt ved et forbrug på omkring 1-2 genstande om dagen.
Psykisk komorbiditet
De første psykiske tegn på et alkoholproblem er ofte uspecifikke. Patienten kan være generet af uligevægt, søvnforstyrrelser, koncentrations- eller hukommelsesproblemer, angst eller ændret karakter. Symptomerne ledsages ofte af forsømmelser fra arbejde, og patienten glemmer at overholde aftaler. Forsømmelserne bliver efterhånden hyppigere, og ofte er det kollegerne eller de nærmeste pårørende, der får en formodning om, at personen har et alkoholproblem.
En svensk undersøgelse fra almen praksis viste, at halvdelen af patienter med skadeligt alkoholforbrug havde symptomer på depression eller angst (23). Andre undersøgelser har vist, at blandt patienter, som var afhængige af alkohol, havde over halvdelen en psykiatrisk diagnose, og selvmord var op til 8 gange hyppigere end i resten af befolkningen (24, 25). Knap 30 % havde symptomer på depression og omkring 35 % på angst (26). En nylig publiceret undersøgelse tyder på, at der er en kausal sammenhæng mellem skadeligt alkoholforbrug og svær depression (27). Personlighedsforstyrrelser er fundet hyppige hos alkoholafhængige, og de er ofte kombineret med angst, depression eller ADHD.
Mange alkoholafhængige udvikler depressive symptomer og angst i de første uger efter ophør med alkoholforbruget. Man bør derfor vente mindst et par uger efter ophør med alkoholindtagelse, før man vurderer, om der er tale om en psykiatrisk komorbiditet.