Det almenmedicinske uddannelseslandskab
Uddannelse er en kernefunktion i almen praksis og for DSAM. Uddannelse skal forstås bredt, og på disse sider kan du bl.a. læse om følgende emner:
Uddannelse af lægestuderende i almen medicin
Uddannelse i almen praksis som led i Klinisk Basisuddannelse
Speciallægeuddannelsen i almen medicin
De praktiserende lægers efteruddannelse
Grund-, videre- og efteruddannelse for de forskellige personalegrupper, der arbejder i almen praksis
Fra novice til ekspert
Almen medicin starter på medicinstudiet, og i spiral kommer vi hele faget igennem på seks niveauer i løbet af vores lægeliv. Udgangspunktet er vores målbeskrivelse, men curriculum og det konkrete indhold bestemmes af mange forskellige interessenter. Der er ret store geografiske forskelle på uddannelsen, som – afhængigt af niveau – defineres af de fire universiteter, de fem regioner, de tre videreuddannelsesregioner samt PLO-E og Fonden for Almen Praksis. Kasketfolket undervejs hedder også noget forskelligt: PKL, PUK, PUF, AMU og DYNAMU er kolleger, man kan møde undervejs.
Bolette Friderichsen, formand for DSAM's bestyrelse, har forsøgt at kortlægge det almenmedicinske uddannelseslandskab. Det kan du se her:
Organisering af kurser og klinik i den almenmedicinske uddannelse
PKL/PUF: Postgraduat klinisk lektor/pædagogisk uddannelsesfunktionPUK/AMU: Praksisuddannelseskoordinator/almenmedicinsk uddannelseskoordinatorDYNAMU: Den yngre AMU.
Prægraduat | |
|---|---|
Curriculum | Studienævnet for hvert af de 4 universiteter med medicin; hvert uni har sin egen studieordning [i], aktuelt: Aalborg - Aarhus - Odense - København Udover studieordningen udarbejder den kursusansvarlige pensumbeskrivelser (i Kbh kaldet målbeskrivelser), der skal godkendes i studienævnet. Pensumlister rummer mere detaljeret information om indholdet i det enkelte semester samt studieaktiviteter, læringsmål og pensum. |
Geografisk organisering | De 4 universiteter. |
Hvem detailplanlægger/indstiller til ansættelse/kvalitetsudvikler? | Samarbejde mellem en professor i almen medicin og en kursusansvarlig praktiserende læge [ii]: Aalborg - Aarhus - Odense - København |
Hvem underviser? | Klinik: Der er klinisk ophold i almen praksis på alle 4 uni. Forskellige semestre og varighed. Mesterlære, videooptagelser, supervision, PSOAP-notater. Aalborg: 15 dages ophold fordelt på 1., 2. og 6. semester kandidat. Aarhus: 10 dags ophold på 6. semester kandidat. Odense: 10 dages ophold på 3. eller 4. semester kandidat. København: 8 dages ophold på 6. semester kandidat.Tidlig patientkontakt på 1. semester bachelor: 3 tutorlæge-superviserende samtaler med patient i dennes hjem + teori + tentamen. Specialespecifikt valgfrit kursus i a.m.: 24 dages ophold + teori + eksamen. Teori: Aalborg og Aarhus: A.m. er et selvstændigt fag. Undervisning varetages af praktiserende læger og i forskelligt omfang af andre faggrupper, forskere og ph.d.-stud.[iii] Odense: Modulopbygget omkring emner (fx kvinde/barn, hjerte/lunge), almen medicin indgår i alle relevante emner. København: Klinisk kursus 6. semester: professorer, lektorer og adjunkter - alle speciallæger i a.m. med min. 6 års fuldtidsforskning, suppleres med eksterne lektorer, som er klinisk arbejdende almenmedicinere.[iv] |
Hvem godkender/eksaminerer? | Aalborg, kandidatdelen:Gruppeprøve efter 2. semester, mundtlig eksamen 6. semester med patient i konsultation i en praksis. Karaktergivende. Aarhus: Videokonsultation på instituttet ved praktiserende læger. Karaktergivende. Odense: Indgår i OSCE-eksamen. København: Klinisk kursus: Video-kons., case, teori. Karaktergivende.Tidlig patientkontakt: Tentamen på baggrund af rapport over samtalerne med patient.Specialefokuseret valgfrit kursus: Videokonsultationer, skriftlig opgave, karakter. |
Klinisk basisuddannelse (KBU) | |
Curriculum | |
Geografisk organisering | De 5 regioner, jf BEK 1256, § 3 |
Hvem detailplanlægger/ indstiller til ansættelse/ kvalitetsudvikler? | Klinik: Regionerne sikrer, at alle afdelinger/almen praksis har uddannelsesprogrammer, se ovenfor. Uddannelsesprogrammerne er forskellige i de 5 regioner. Koordinatorerne i de 5 regioner afgør, hvilke praksis der kan godkendes, og tildeler/matcher KBU-læger. |
Hvem underviser? | Klinik: Tutorlæge via mesterlære. Teori: 3 obligatoriske ikke-specialespecifikke kurser: Akut-, lærings- og kommunikationkursus. Ikke obligatorisk: Nogle regioner har også speciale-specifikke kurser i a.m.: Introduktionskurser, dagskurser, temaeftermiddage. |
Hvem godkender/eksaminerer? | Tutorlæge via uddannelseslæge.dk |
Intro | |
Curriculum | SST: Målbeskrivelse for specialllægeuddannelsen i almen medicin |
Geografisk organisering | De 3 videreuddannelsesregioner. |
Hvem detailplanlægger/ indstiller til ansættelse/ kvalitetsudvikler? | Klinik: Uddannelseskoordinatorerne i de fem regioner afgør, hvilke praksis der kan godkendes, og tildeler/ matcher I-læger. I København dog administrativt fra Videreuddannelses-sekretariatet. Forudsætning: Godkendt tutorlægekursus samt tilfredsstillende evaluering. Krav til tutorlæger |
Hvem underviser? | Klinik: Tutorlæge via mesterlære. Teori: Obligatorisk ikke-specialespecifikt kursus: Vejledningskursus. Ikke obligatorisk: Nogle af de fem regionr har også specialespecifikk kurser i almen medicin: Introduktionskurser, dagskurser, halv og hele temadage. |
Hvem godkender/eksaminerer? | Tutorlæge via uddannelseslæge.dk |
Hoveduddannelse | |
Curriculum | SST: Målbeskrivelse for specialllægeuddannelsen i almen medicin |
Geografisk organisering | Videreuddannelsesregion Nord (Nordjylland, Midtjylland) Videreuddannelsesregion Syd (Syddanmark) Videreuddannelsesregion Øst (Hovedstaden, Sjælland) |
Hvem detailplanlægger/ indstiller til ansættelse/ kvalitetsudvikler? | Klinik: Hver uddannelsesregion har 1-2 almenmedicinske PKL. Nord og Syd: Hver sygehusafdeling har en AMU, som bidrager til kvaliteten af uddannelsesstederne sammen med en DYNAMU. Øst: Region Sjælland er opdelt i nord og syd, hver med 3 PUK, som roterer på uddannelses-stederne sammen med DYNAMU.Hovedstaden? Oversigt over lektorer (PKL eller PUF): Koordinatoren (AMU eller PUK) i de fem regioner afgør sammen med DYNAMUen, hvilke praksis der kan godkendes. Krav til tutorlægen. Teori:Speam-kurserne ligger i 3 uddannelsesregioner. DSAM’s Kursusudvalg har til formål at sikre masterplan: kvalitet, helhed, emnedækning, relevans og kurser på landsplan. Hovedkursuslederne ansættes. Aktuelt Marianne Vedsted, Anne-Mette Rottwitt, Martin Ryt-Hansen. Specialespecifikke kurser (speam.dk): Nord – Syd - Øst. Ikke-specialespecifikke kurser: Forskningstræning, SOL 1, 2, 3. SOL 1 og 3 afvikles decentralt af videreudd.regionerne, SOL 2 tilrettelægges af SST. |
Hvem underviser? | Specialespecifikke kurser: Ikke noget system, selvsupplerende. Der er dog en masterplan for indholdet. Og et Kursusudvalg under DSAM, der består af 3 kursusledere, 3 undervisere og 3 kursister. Ikke-specialespecifikke kurser: ? |
Hvem godkender/eksaminerer? | Klinik: Hospitalsafdeling, lægevagt og forskningstræning underskriver kvalifikationskortene, hvorefter tutorlægen kan godkende de forskellige kompetencer på uddannelseslæge.dk. Tilstedeværelse i klinikken minimum 90 %. Teori: Tilstedeværelse på kurserne minimum 90 %. Hovedkursusleder godkender på uddannelseslæge.dk. |
Selvvalgt efteruddannelse | |
Curriculum | Skal være godkendt af Fonden for Almen Praksis efter gld. regler. |
Hvem godkender/eksaminerer? | Refusion godkendes af PLO-E og kursus kan registreres i en logbog. Kursusudbyder skal registrere fremmøde. |
Systematisk efteruddannelse | |
Curriculum | Curriculum fastlagt at Fonden for Almen Praksis |
Geografisk organisering | Lægedage, SGE, regionalt, nationalt, private udbydere. |
Hvem detailplanlægger/ indstiller til ansættelse/ kvalitetsudvikler? | Curriculum besluttes af Fonden for Almen Praksis efter indstilling fra PLO-E. |
Hvem underviser? | PLO-E godkender de udbudte kurser. |
Hvem godkender/eksaminerer? | 3 kursusdage årligt er obligatoriske. Refusion godkendes af PLO-E, og kursus kan registreres i logbog. Kursusudbyder skal registrere fremmøde. |
[i] Studieordning udarbejdes med inddragelse af fagområder og sendes i høring hos øvrige universiteter, før den indstilles til godkendelse i studienævn og dekan for det pågældende universitet. Studieordningen beskriver: Adgangskrav til uddannelsen; de enkelte fag, deres formål og faglige mål, som lægges til grund for bedømmelsen til eksamen; de enkelte eksamener og vilkårene for dem, oversigt over de generelle regler. Rammerne for uddannelser og studieordninger er fastsat i en række bekendtgørelser udstedt af ministeriet.
[ii] Der udvikles p.t. en koordinerende funktion (v. Thomas Drivsholm) for alle uddannelseselementer på centret, såvel præ- som postgraduat, med såvel indholdsmæssigt som administrativt indhold. Ansættelser i alle stillinger sker på institutniveau (Inst. for Folkesundheds-videnskab) under medvirken af Afd. for Almen Medicin. Ved professorater er fakultetet også involveret.
[iii] Almen medicin bidrager derudover til undervisning på andre fagområder (fx kommunikation, akutmedicin, pædiatri, gynækologi, ortopædkirurgi).
[iv] København: Specialespecifikt valgfrit kursus: Aktive seniorforskere (prof. og lektorer). Tidlig patientkontakt: Adjunkter, (eksterne) lektorer, professorer, ph.d.-studerende og postdoc. Afdelingens fastansatte lærere vejleder desuden medicin-, MPH- (Master of Public Health) og folkesundhedsvidenskabsstuderende i deres specialeskrivning.