Osteoporose i almen praksis

Med fokus på forebyggelse af frakturer hos ældre

OBS: Vejledning over 5 år

DSAM tager forbehold for, at der kan være nye retningslinjer/ny evidens på området. Vi har dog valgt at lade vejledningen være aktiv, da der stadig er en del brugbar information i den.

Epidemiologi

I en gennemsnitlig praksis vil der være

mange kontakter fra patienter der er utrygge eller usikre omkring osteoporose og ønsker forebyggelse
en del patienter hvor rådgivning om forebyggelse af faldulykker er aktuel
færre patienter hvor risikovurdering med knogleskanning er indiceret
få hvor der er indikation for specifik medikamentel behandling
få (under 10 per år) hvor problemet er en ny osteoporotisk fraktur

• Risikoen for osteoporotiske frakturer stiger med alderen på grund af aftagende knoglestyrke og øget faldtendens. Hos 60+-årige er den årlige incidens af lavenergibrud 3,1% hos kvinder og 1,9% hos mænd⁶. Cirka hver tredje kvinde og hver tiende mand vil få et osteoporotisk brud i løbet af deres liv⁷

• En 50-årig kvinde har en gennemsnitlig livsrisiko for hoftebrud på 18%. En 50-årig mands livsrisiko er 6%. En medvirkende årsag til den store forskel er, at kvinder lever længere. Brud reducerer den forvent- ede livslængde⁷.

• Hver tredje kvinde, der har passeret menopausen, har røntgenologisk sammenfaldne og/eller deformerede hvirvellegemer. Heraf får 20-30% kliniske symptomer8.

• Hvor mange, der har kroniske rygsmerter som følge af osteoporosebetingede sammenfald i columna, ved vi ikke.

De følgende figurer viser sammenhængen mellem alder og risiko for brud. Tallene er beregnet på baggrund af data fra Sundhedsstyrelsens Landspatientregister, 1999.

Kilde: P.Vestergaard, Århus Amtssygehus, personlig meddelelse.

Tabellerne angiver risikoen for hoftefraktur i løbet af de næste 10 leveår (10-års risikoen) for personer af forskellig alder og køn. Endvidere vises 10-års risikoen for hoftefraktur, hvis T-score er kendt (T=-1, -2,5 eller <-2,5).

Data stammer fra model beregninger på frakturrater fra Sverige⁹