Formandsberetning 2024-2025

Kære alle medlemmer, repræsentanter, ansatte og alle jer andre, der læser med

Tusind tak for jeres store interesse for DSAM. Tusind tak for jeres engagement. Jeg afslutter snart mit fjerde år som formand, og det er en stor ære og fornøjelse at få lov at låne den kasket. Nogle af de resultater, opgaver og oplevelser, der har været det seneste år, vil jeg dele nedenfor.

Og så vil jeg dele med jer, at jeg efter nøje overvejelse har valgt at stille mig til rådighed for en sidste periode som formand, hvis repræsentantskabet ønsker det. Der sker lige nu meget omkring implementering af Sundhedsreformen. Jeg har deltaget i et væld af formelle og uformelle møder og er godt inde i stoffet, og jeg vil være taknemmelig for at kunne følge denne store opgave til dørs.

DSAM er nævnt i Sundhedsreformen og lovteksten som en vigtig part i udformning af den almenmedicinske fremtid, og vi har fået mange pladser i de centrale dele af Sundhedsstyrelsens arbejde med reformen. Vi stiller op alle steder, hvor vi indbydes, og inviterer ofte os selv for at forklare det almenmedicinske perspektiv. Men vi må også erkende, at DSAM kun måske kan få den indflydelse, som faget og vores patienter behøver. Der er stærke kræfter, der ønsker en højere grad af myndighedsstyring af, hvad vi skal lave i fremtiden. Styring kan være udmærket, forudsat at man forstår, hvad det er, man styrer; hvad det er, som almen praksis laver, og hvordan det fungerer, når vi skaber værdi for patienternes liv og helbred. Men ofte slår vi os på et regionalt sygehusperspektiv, som ikke rummer vores kompleksitet. Vi må til stadighed forklare ting, der virker selvindlysende for os, der står i det til hverdag: Patienterne kommer uvisiteret og henvender sig med symptomer og bekymringer, der står ikke en diagnose i panden på dem, meget kan slet ikke rummes i diagnostiske kriterier, vi prioriterer den sparsomme konsultationstid sammen med patienten, vi gør det vigtigste først, vi lægger en fælles plan med patienten, vi bruger tiden som faktor og giver patienten ”opgaver” for til næste gang, vi bruger sikkerhedsnet og ser patienterne igen, hvis planen ikke virker som planlagt. Man bliver aldrig afsluttet fra almen praksis.

Kontinuitet i behandling og især i læge-patient-relationen beskytter mod over-, under- og fejlbehandling, mod indlæggelse og død. Vi scorer meget højt på patienttilfredshed, også på delmål som fx tilgængelighed. Alligevel støder vi hele tiden på forestillingen om, at vores ”tilgængelighed” er for ringe og må udvides snarest – også før vi overhovedet er folk nok til at kunne levere hverdage 8-16 alle steder. Vi hører hele tiden, at vi må kontrolleres på strukturelle data, også selv om nærvær, kommunikation og relationsdannelse er afgørende for vores kvalitet. Taldata er bestemt vigtige at måle og dele – og nemme at sammenligne og kontrollere, men den type data er kun halvdelen af vores kvalitet og må ikke fortrænge mening, omsorg, indhold og retning. Husk, at det, man måler, vokser. Giv plads til de humanistiske aspekter.

Der argumenteres alle vegne med demografien. På grund af de voksende grupper af ældre og mennesker med kroniske sygdomme må almen praksis fokusere mere på de medicinske tilstande. Ja, enig. Men vi forsøger konstant at gøre opmærksom på, at almen praksis ikke er et magisk rum, som i sig selv kan absorbere udflytning af opgaverne omkring de ældre og de voksende forventninger fra befolkningen. Hvis udformning af ledelsesstrukturerne går udenom almen praksis, så vil der ikke blive fundet de løsninger, der kan få denne vanskelige kabale til at gå op. Løsninger, der vedrører almen praksis, må nødvendigvis involvere os som fagfolk, men i den aktuelle høringsudgave af lovteksten er samarbejdsstrukturer faktisk overhovedet ikke berørt. Hverken dem, vi kender i dag, eller de nye, der kunne afløse. Det er kun beskrevet, at regionsrådene skal stå for den faglige udvikling af almen praksis. Det kunne ligne, at vi skal forvandles til fremskudte ambulatorier for sygehusene.

DSAM må også hele tiden påpege, at vi har en lang række opgaver i dag, som ikke berører sygehusvæsenet, og som regionsmyndighederne derfor ikke er opmærksomme på: vejledning i egenomsorg, symptomhåndtering og sygdomsbekymring, bekymringer i børnefamilier, den store gruppe af mennesker i mistrivsel, som ikke har noget andet sted at gå hen, basal palliation. Mennesker, der kommer med et ”somatisk” alibi, men hvor det viser sig at være psykosociale eller eksistentielle problemer, der ligger under. Selvom vi ikke kan fikse dette i konsultationsrummet, så er den gode samtale med lægen tit et vigtigt bidrag til, at patienten kan komme videre. Det falder tilsyneladende uden for myndighedernes interesse, selvom der faktisk godt kunne trækkes data på disse aktiviteter, hvis man ønskede det. Men vi må jo fortsat yde hjælp til vores patienter på alle disse og flere områder.

Hvis der ikke er tilstrækkelig respekt for og samarbejde med almen praksis, men der bare hældes opgavemængder ud, så er jeg bange for, at man vil se, at vores gatekeeperrolle bryder sammen. For det er stadigvæk nemmere at skrive en henvisning end at lave en god dialog, der omfatter sundhedsoplysning og omhyggelig visitation. Også selvom henvisningen efterfølgende bliver afvist.

Heldigvis har vores bestræbelser henover sommeren båret frugt. I weekenden 20.-21. september er PLO og regeringen blevet enige om et fælles forståelsespapir om lovpakke 2b, der skal bidrage til at styrke det nære sundhedsvæsen og udvikle almen praksis. Fra DSAM’s side er vi tilfredse med det indgåede forståelsespapir. Aftalen er en fordel for patienter og læger. Den vil være med til at sikre lægedækning i hele landet, og den giver trygge rammer for vores kommende kolleger i almen praksis. Herudover er det godt, at den almenmedicinske faglighed og udvikling fortsat skal fastlægges i samarbejde med organisationerne inden for almen praksis. Se evt. PLO's kommentar til papiret her.

Hvem er vi i DSAM?

Medlemmerne

I DSAM havde vi pr. 31. maj 2025 i alt 4.948 medlemmer. Fordelingen af medlemmer er 2.720 ordinære medlemmer, 1.454 FYAM-medlemmer, 320 SAMS-medlemmer og 454 ikke erhvervsaktive medlemmer = i alt 4.948 medlemmer.

Medlemstallet er stabilt med en lille stigende tendens, og vi bruger enhver lejlighed til at rekruttere nye medlemmer. Der er også initiativer/projekter i gang i både FYAM og SAMS om, hvordan vi rekrutterer og bedst fastholder medlemmerne i selskabet.

Bestyrelsen 2024-2025

Til repræsentantskabsmødet blev de sidste medlemmer til bestyrelsen valgt og den samlede bestyrelse inkl. ordførerskaber, så pr. oktober 2024 således ud:

• Formand for DSAM: Bolette Friderichsen

• Næstformand og ordfører for kvalitet: Christina Kjerulff

• Ordfører for forskning og internationalt samarbejde: Troels Mengel-Jørgensen

• Ordfører for ulighed i sundhed: Søren Due-Andersen

• Ordfører for medicin og IT: Maria Krüger

• Ordfører for psykiatri: Helene Larsson

• Ordfører for at undgå overbehandling og overdiagnostik samt uddannelse: Cees Stavenuiter

• Ordfører for bæredygtighed og arbejdsglæde: Asthildur Arnadottir

• Ordfører for FYAM: Malene Nepper (Malene er samtidig formand for FYAM).

Senere på efteråret indtrådte Benny Ehrenreich i bestyrelsen i stedet for Christina Kjerulff, der gik på orlov, og Maria Krüger blev valgt som ny næstformand og overtog også ordførerskabet for Kvalitet. Christina er nu tilbage i bestyrelsen som kvalitetsordfører, hvilket er rigtig dejligt, og vi skylder Benny en stor tak for at vikariere. Se den samlede bestyrelse her.

Maria leverer som næstformand en formidabel indsats. Ikke alene er en hun en dygtig kommunikatør, hun er også meget vellidt blandt beslutningstagere og samarbejdspartnere. Som min tætte sparringspartner har vi med opbakning fra sekretariatet og andre dygtige aktive i både DSAM og FYAM formået at løfte interessevaretagelsen til nye højder.

Nyansættelser i DSAM

Året har budt på flere nyansættelser i DSAM på vigtige poster. Pr. 1. januar 2025 fik vi ny kursusleder for de almenmedicinske specialekurser i Region Syddanmark i form af Ane Jørgensen, der er speciallæge i almen medicin med mangeårig erfaring som praktiserende læge og tutorlæge, samt stor erfaring med både kursusledelse og undervisning. Det betød et farvel til Anne-Mette Rotwitt, som havde varetaget stillingen siden juni 2016. Tak til Anne-Mette for at stå ved roret i så mange år.

På vejledningsområdet ansatte vi pr. 15. juni 2025 Karolina Lewandowska som medredaktør. Karolina er speciallæge i almen medicin med flere års erfaring som praktiserende læge i Region Sjælland. Hun besidder en lang række faglige og sociale kompetencer, som vil styrke DSAM’s vejledningsteam i forhold til både drift og udvikling, og hun har desuden væsentlig erfaring med at udarbejde vejledninger i DSAM-regi. Vi modtog i alt 13 ansøgninger til denne stilling, og det vidner om en stor interesse for at bidrage til at udvikle faget. Flere af dem, der ikke kom i betragtning til stillingen, har valgt at være aktive i DSAM på andre måder – bl.a. ved at stå i DSAM’s ressourcedatabase. Det er jeg glad for, for vi har brug for alle gode kræfter, der vil faget.

Endelig har vi fået tilknyttet Kent Kristensen som ekstern juridisk ekspert. Han er til hverdag ansat på Aalborg Universitet og er forsker i sundhedsjura med stor viden også på det almenmedicinske område. Dette sker i erkendelse af, at der er rigtig meget tungt lovstof i denne tid, som bestyrelse, formandskab og lægefaglige konsulenter skal forholde sig til. Vi har i DSAM efterhånden opbygget en del erfaring i at fortolke lovtekster og give gode høringssvar, men vi har ikke nogen i sekretariatet, der er uddannet inden for området, så det har været lægerne i bestyrelsen samt vores stærke lægelige konsulentstab, der har leveret. Men den aktuelle sundhedsreform kommer med en så massiv påvirkning for almen praksis, at vi har vurderet, at vi behøver at opruste med en ny type faglighed. Kent har allerede leveret flere gode perspektiver til stor gavn for DSAM. Med denne oprustning står DSAM endnu stærkere som høringspart og sikrer, at almen praksis' stemme bliver hørt.

Det Almenmedicinske Hus

Igennem årtier har Tidsskrift for Praktisk Lægegerning (TPL) ejet lejligheden i Stockholmsgade 55 på Østerbro, der i dag bruges som domicil for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Nordic Federation of General Practice (NFGP), Kvalitet i Almen Praksis (KiAP) og TPL.

Det glæder mig, at så mange af fagets institutioner er samlet her. Jeg mærker tydeligt, når jeg har min gang i huset, synenergieffekter mellem organisationerne, der alle har almen praksis som målgruppe. Og det er let at få viden om et emne, som en af de andre organisationer har ansvar for.

Bæredygtighed

Bæredygtighed har længe været et vigtigt fokusområde for DSAM. På vores hjemmeside har vi samlet initiativer, hvor vi bevidst og aktivt arbejder med bæredygtighed. Vi ønsker at skabe gennemsigtighed omkring vores indsats og samtidig inspirere andre til at tage lignende skridt. Læs mere om Bæredygtighed i DSAM her.

Politik og holdninger

Høringer, udpegninger og specialebeskrivelser

DSAM skriver altid mange høringssvar. Det er vigtigt at bidrage med den almenmedicinske vinkel. I år slår høringernes volumen rekord. Sundhedsreformen kaster mange love og bekendtgørelser af sig. De fleste kender til fordelingsmodellen, men der er også lovpakke 1 og 2, sundhedsplaner, Digital Sundhed Danmark og en række tilpasninger i lovgivningen om data.

I 2024 modtog DSAM 102 henvendelser med opfordring til at skrive høringssvar. Vi indsendte høringssvar på 52 af disse henvendelser. I 2025 har vi indtil medio september modtaget 65 henvendelser og har indtil videre svaret på 31 af disse. Alle høringssvar fra DSAM bliver publiceret på hjemmesiden. Læs dem her.

DSAM har udpeget deltagere til et hav af arbejdsgrupper, fx Sundhedsstyrelsens arbejdsgrupper vedrørende opgavebeskrivelse, sundhedsplan og kronikerpakker.

Oveni dette skal alle 39 lægelige specialer have nye specialebeskrivelser, der som noget nyt skal beskrive, hvilke opgaver almen praksis kan overtage. DSAM skal udpege medlemmer til 30 af disse grupper.

I 2024 modtog DSAM 99 henvendelser med ønske om udpegning af repræsentanter fra DSAM. I 1. halvår 2025 har vi indtil videre modtaget 69, så der er rift om speciallæger i almen medicin rundt omkring. Og det forstår man jo godt, da vi har en helt unik viden om vores del af sundhedsvæsnet.

Sundhedsreformen

DSAM redegør alle steder, vi møder frem hos politikere og styrelser, for de almenmedicinske holdninger, og for at det ikke for nemt skal glide ud af deres hukommelse, har vi også i foråret forfattet en række politikpapirer, som giver klart udtryk for DSAM’s råd til en vellykket sundhedsreform. Dem finder du her.

Sundhedsreformen har sat fremtidens almen praksis i centrum med et mål om 5.000 praktiserende læger i 2035. Herudover omfatter Sundhedsreformen også fordelingen af læger og lukkegrænser, en national opgavebeskrivelse, pakkeforløb for kronisk syge, nye honorar- og aftalemodeller samt styrket samarbejde med det nære sundhedsvæsen. DSAM nedsatte derfor i efteråret 2024 en reformtaskforce, der mødes hver anden uge for at koordinere og videndele. I reformtaskforcen indgår DSAM’s formandskab, formanden for FYAM samt repræsentanter fra sekretariatet. Taskforcen har også månedlige møder med PLO, hvor der ligeledes er mulighed for at koordinere udspil, holdninger med videre.

I forbindelse med reformarbejdet har DSAM og FYAM oplevet, at vi bliver inviteret til at komme med vores argumenter, fx i forhold til lægedækning og rekruttering. Der er blevet holdt møder med en lang række samarbejdspartnere fra såvel andre lægeorganisationer, patientforeninger, Sundhedsstyrelsen og ministeriets departement, hvor DSAM har forsøgt at gøre dem klogere på, hvordan almen praksis samt samspillet mellem almen praksis og resten af sundhedsvæsnet fungerer, og – ikke mindst – hvordan det kunne blive i fremtiden.

Sundhedsreformen var også tema på DSAM’s repræsentantskabsmøde i foråret, og i den forbindelse afholdt vi en audit blandt repræsentantskabet omkring kerneopgaverne. Se resultatet her.

I skrivende stund er det helt uafklaret, hvordan samarbejdsstrukturerne skal udformes i fremtidens sundhedsvæsen.

Mange kolleger er bekymrede, og det var bl.a. baggrunden for, at vi i august på kort tid fik stablet et informations- og debatmøde om Sundhedsreformen på benene i samarbejde med Aalborg Universitet og FYAM, hvor over 1.000 personer deltog – enten fysisk eller online.

Her blev rejst en række vigtige spørgsmål ift. regeringens lovforslag:

• Hvad bliver din rolle som praktiserende læge, hvis opgaver og rammer i stigende grad styres centralt?

• Hvad sker der med fagligheden og konsultationsrummet?

• Hvordan påvirkes vilkårene for at drive praksis?

• Hvad betyder det for patienterne?

Den 11. september var DSAM inviteret til møde hos indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde samt direktionen. Det drejede sig om fagets institutioner, da DSAM har udtrykt bekymring for, om fagligheden bliver tilgodeset under lovpakke 2B, hvis forhandlingsaftalen bliver meget smal og kun vedrører økonomi, mens Danske Regioner skal have ansvaret for kvalitet, efteruddannelse, digitalisering og forskning. Ministeren mente umiddelbart, at ud fra høringssvarene står DSAM og Danske Regioner måske ikke så langt fra hinanden, og hun bad mig undersøge med Danske Regioner, om vi kunne enes om en struktur for fagets institutioner. I dagene efter afdækkede jeg så med Danske Regioner, at vi var enige om, at fagligheden i form af SST og DSAM gerne må komme tættere på styring af institutionerne, mens vi var uenige om, hvorvidt institutionerne kan ledes ved ligeværdighed mellem læger og myndigheder i bestyrelserne. Danske Regioner mente nemlig, at de altid skal have den afgørende stemme i alle institutioner. Det kan DSAM selvfølgelig ikke acceptere, det er vores fag, ikke regionernes fag, og vi kan ikke majoriseres i vores egne institutioner. Jeg måtte altså herefter meddele Sophie Løhde, at der var ting, vi godt kunne enes om, men ikke om ligeværdigheden.

På samme møde bad ministeren os om at se, om vi er tilfredse med den udgave af opgavebeskrivelsen, der nu sendes som arbejdsbilag til følgegruppen for opgavebeskrivelsen. Vi brugte nogle intense dage fra 17.-19. september på at vurdere den 30-siders tekst. Der er mange gode takter, men der er også ufærdige afsnit og knaster. Der stod fx om kvalitet i almen praksis, at den bygger på vejledninger, data og indikatorer. Det får vi nu ændret til, at kvalitet i almen praksis drives af refleksion i faglige fællesskaber, understøttet af data og vejledninger. Vi fik også afklaret med SST, at basisfunktionen version 1 IKKE må pålægge almen praksis nye krav, som ikke i forvejen er aftalt i overenskomsterne med PLO.

På disse og mange flere måder har DSAM bidraget til, at forhandlingsaftalen ikke kun bliver en meget smal økonomiramme, men at PLO fortsat vil have mulighed for at få indflydelse på mange flere vigtige forhold. Det er godt for almen praksis.

Medicinrådet

I starten af 2025 fik DSAM en plads i Medicinrådet, og vi udpegede næstformand Maria Krüger til at varetage opgaven. Fra 2025 vejleder Medicinrådet alment praktiserende læger og i nogle tilfælde andre speciallæger om udskrivning af medicin, som anvendes i primærsektoren, herunder primært tilskudsmedicin. Vejledningen skal sikre fornuftig brug af medicin på tværs af landet og samtidig skabe mere sammenhæng i sundhedsvæsenet. Opgaven med at vejlede almen praksis har hidtil ligget hos Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF). Blandt andet forventes seponeringslisten fra IRF videreført, men alt bliver nok ikke ”som i gamle dage”.

Psykiatri

DSAM har nedsat et Psykiatrinetværk for psykiatriudpegende hos DSAM samt repræsentanter fra forskningsenhederne og PLO. Alle har det til fælles, at de har en interesse i psykiatriområdet. Netværket holder møde fire gange om året, under ledelse af psykiatriordfører Helene Larsson samt undertegnede.

Det første møde var i december 2023, og siden har der været fire møder i 2024 og et par stykker i 2025.

Blandt emnerne, der har været oppe at vende, er ADHD og medicinering, ældre med demens, børn og unge med forskellige diagnoser, og herudover er der talt om forskellige kliniske retningslinjer, høringssvar med videre.

Aktiv dødshjælp

Aktiv dødshjælp blev ved flere lejligheder drøftet i DSAM’s bestyrelse og repræsentantskab – ikke mindst efter at regeringens "Udvalg for en mere værdig død" i januar præsenterede sine anbefalinger om, at mennesker med en forventet restlevetid under seks måneder skal kunne få dødshjælp.

En stor del af den palliative indsats foregår i almen praksis, og vi kender mange af vores patienter fra ”vugge til grav”. Vi har derfor fra bestyrelsens og repræsentantskabets side haft et behov for at tydeliggøre, hvad DSAM mener om aktiv dødshjælp.

Det er mundet ud i en fælles udtalelse. Bag udtalelsen står en arbejdsgruppe bestående af Benny Ehrenreich, Søren Due-Andersen, Christina Kjerulff og Henriette Ry Lund.

Fra DSAM’s side anerkender vi, at debatten om aktiv dødshjælp og assisteret selvmord er kompleks og etisk udfordrende. Vi mener ikke, at en legalisering af aktiv dødshjælp er løsningen på de etiske dilemmaer ved livets afslutning. Vi deler de bekymringer, der rejser sig ved en legalisering, og vi kan – i lighed med Lægeforeningen – ikke støtte et sådant forslag. Se udtalelsen her.

AI og ultralyd

DSAM har i 2024 udgivet to politikpapirer om henholdsvis ultralyd og AI.

Politikpapiret om AI udspringer fra DSAM's repræsentantskabsmøde i foråret 2024, hvor temaet var AI. På mødet var der enighed om, at der er behov for et politikpapir om AI. AI fylder stadig mere i sundhedsvæsnet, herunder almen praksis, og det er vigtigt, at DSAM har en forståelse for de muligheder og udfordringer, der er ved den nye teknologi. Årsmødet 2024 havde ligeledes AI som tema, og på årsmødet 2025 er der en session om AI.

Også FYAM udgiver ind imellem et politikpapir, og FYAM har ligeledes udgivet et om AI: Kunstig intelligens i almen praksis, juni 2024. Det kan du finde her.

Ultralyd er på vej ind i almen praksis, men skal det udbredes til en bredere skare af brugere, er det vigtigt at få belyst, hvornår man med fordel kan bruge ultralyd, og hvornår man ikke kan. På den baggrund er der udarbejdet et politikpapir om ultralyd, som blev godkendt af bestyrelsen i begyndelsen af 2025.

Udover politikpapiret har en gruppe engagerede læger, herunder bestyrelsesmedlem Troels Mengel-Jørgensen, været i kontakt med medierne og politikerne i bl.a. Folketinget for at give dem en forståelse for, hvorfor ultralyd er relevant i almen praksis, og at ultralyd prioriteres.

DSAM’s udvalg og interessegrupper

Vejledningsområdet – nu også med webinarer

I efteråret 2024 blev tre vejledninger udgivet, først vejledningen om akutte luftvejsinfektioner, dernæst osteoporosevejledningen og palliationsvejledningen. Vejledningerne blev trykt og sendt ud sammen med Practicus, hvilket vi alt i alt er tilfredse med, og vi fortsætter derfor med denne fremgangsmåde, som sparer på ressourcerne, hvilket er vigtigt i bæredygtighedens navn.

Som et supplement til præsentationen af vejledningerne tilbyder vi nu også webinarer, som vi synes er en succes. Der har været mellem 233 og 245 tilmeldte pr. webinar. Webinarer bliver afviklet i eksternt studie og i samarbejde med PLO-E’s sekretariat. Webinarerne er tilgængelige her.

I foråret 2025 blev også FAQta-arket om vitamin B12-mangel offentliggjort, og vi har set på visningstallene, at mange har besøgt siden med det nye FAQta-ark. Midt på sommeren blev redskabsarket om vægttabsmedicin offentliggjort, og i starten af efteråret kom ”Afmedicinering – en systematisk tilgang”. Vejledningen om afmedicinering tilbyder en overordnet forståelsesramme, og vi håber at inspirere mange, også kolleger i andre specialer og patienter. Det er håbet, at vejledningen vil medvirke til, at revurdering og reduktion af medicinsk behandling bliver en naturlig del af hverdagen i klinikken og generelt i sundhedsvæsenet.

Alle tre vejledningsprodukter er sendt ud med Practicus i uge 38.

Princippapiret for vejledningsområdet blev opdateret i starten af 2025, og de overordnede principper er:

• Evidensbaseret medicin (EBM)

• DSAM’s pejlemærker

• Bæredygtighed

• Realistisk medicin.

Se de kommende vejledninger her.

Der udkom i årets løb flere vejledninger til almen praksis, lavet af læger fra andre specialer uden om DSAM. Sådanne vejledninger opfylder sjældent DSAM’s mål om helhedsorienterede løsninger for patienterne. Vejledninger målrettet praktiserende læger skal laves af DSAM og ikke af andre specialer.

Uddannelsen – ny målbeskrivelse

En arbejdsgruppe under DSAM’s og PLO's Videreuddannelsesudvalg har arbejdet med en revision af målbeskrivelsen for specialeuddannelsen i almen medicin som følge af beslutningen om at ændre sammensætningen af uddannelsen, så der flyttes 6 måneder fra sygehusdelen til almen praksis. I den forbindelse er hele målbeskrivelsen gennemskrevet og opdateret, ligesom kompetencevurderingsmetoderne vil komme i nye udgaver. Den nye målbeskrivelse gælder for alle forløb, der starter pr. 1. januar 2026.

Internationalt og nordisk samarbejde

Det internationale samarbejde for de praktiserende læger og for vores speciale er en naturlig og helt nødvendig aktivitet. Udviklingen i andre lande kan være en vigtig inspirationskilde for os – og i al ubeskedenhed har vi måske også ind imellem inspireret nogle af vores udenlandske kolleger.

Internationalt udvalg, med Roar Maagaard i spidsen, er vores ”stemme” ude i verden. DSAM er medlem af WONCA Europe og deltager aktivt i flere udvalg under WONCA, som beskæftiger sig med henholdsvis forskning, kvalitetsudvikling, uddannelse og forebyggelse.

I nordisk regi (NFGP) blev der afholdt årsmøde i København i april måned, og der var bl.a. fokus på den næste nordiske kongres, som afholdes i Jönköping d. 26.-29. maj 2026, hvor vores svenske søsterselskab SFAM er værter. Hovedtemaet for den nordiske kongres i 2026 bliver "sustainability”.

I august 2025 blev der holdt Nordisk lederseminar i Stockholm med repræsentanter fra både DSAM og PLO. Mogens Vestergaard var inviteret med til at holde en del af det danske oplæg, der havde fokus på sundhedsreformen.

Det er meget givtigt også løbende at kunne udveksle idéer, erfaringer og bekymringer med vores nordiske kolleger, da en stor del af vores udfordringer er de samme.

Kvalitetsområdet

Kvalitetsudvalget videndeler om kvalitetsdatabaser, arbejdsgrupper, projekter osv., som vedrører kvalitet, ulighed, medicin, it m.m. Vidensbanken er en platform for fortrinsvis mindre og upublicerede kvalitetsudviklingsprojekter. Nu kan man også finde diverse klyngeprojekter og -møder i Vidensbanken. Denne udvikling er hjulpet på vej af KiAP, og vi sætter stor pris på samarbejdet. Det er nemt både at hente inspiration og at dele sin viden og erfaringer via Vidensbanken.

En ny aktør i samarbejdet om de kliniske kvalitetsdatabaser er Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut, hvor jeg er observatør i Rådet for Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut (SundK), og jeg er også udpeget til at sidde i hhv. styregruppe og referencegruppe for redigerings- og visningsplatformen for kliniske retningslinjer.

ICPC

ICPC er et internationalt klassifikationssystem til beskrivelse af helbredsproblemer i almen praksis, som i et hierarkisk opbygget system beskriver de helbredsproblemer – henvendelsesårsager, symptomer og diagnoser – der udgør almen praksis' arbejdsopgaver.

ICPC-koderne er udviklet i et international forum, WICC (WONCA’s International Classification Committee), som har base i WONCA World og WONCA Europe (World Organization of Family Doctors).

I Danmark benytter man sig for øjeblikket af ICPC-2, men det skal udfases til fordel for den opdaterede version ICPC-3. Fordelen ved ICPC-3 er, at det fungerer sammen med ICD-11, som hospitalsvæsenet skal anvende. DSAM's bestyrelse har vedtaget, at DSAM skal erhverve licensen til ICPC-3; vi har i forvejen licensen til ICPC-2. Der forestår nu et større oversættelses- og implementeringsarbejde i de kommende år sammen med bl.a. KiAP og PLO.

Nyt rekrutterings- og tilknytningsnetværk i regi af DSAM

I forbindelse med en omorganisering i PLO valgte de desværre at nedlægge PLO og DSAM’s fællesudvalg om rekruttering – én beslutning, som DSAM ikke var enig i.

DSAM valgte selv at oprette et Rekrutterings- og tilknytningsnetværk, da vi finder det vigtigt at fortsætte rekrutteringsarbejdet – ikke mindst i denne tid, hvor Lægedækning måske er vigtigere end nogensinde. I netværket er der især fokus på de yngre læger (FYAM og SAMS), og der arbejdes ihærdigt for at tale dét at være praktiserende læge op.

I påsken blev formand for netværket, Roar Maagaard, kontaktet af PLO, der igen ønskede at være med, hvorfor Camilla Høegh-Guldberg fra PLO’s bestyrelse er blevet en del af netværket. Det er vi meget glade for – for sammen kan vi mere.

Interessegrupper

DSAM støtter interessegrupper ved at tilbyde dem plads på hjemmesiden, og de kan få tildelt et mindre rammebeløb, som er tilskud til aktiviteter, hvis de søger herom. Vi har for nylig fået to nye grupper:

Sociale henvisninger er en relativt ny gruppe, som er etableret for at belyse potentialet i sociale henvisninger som en metode til at forbedre sundheden blandt borgere med social sårbarhed. En effektiv indsats kan øge borgernes egenomsorg og reducere behovet for kontakt med almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen.

Skærmsundhed er en nyetableret interessegruppe, som stiler imod at samle og styrke almenmedicinsk faglighed om digital trivsel og skærmsundhed blandt børn og unge. Gruppen vil arbejde for at bidrage med viden og refleksion samt udvikle og dele klinisk anvendelige værktøjer og vejledninger i tæt tværfagligt og tværsektorielt samarbejde.

Der er flere interessegrupper og særligt interessegruppen for plejehjemsmedicin kommunikerer om deres aktiviteter: Plejehjemsmedicin er en gruppe, der er etableret for at sætte fokus på de udfordringer, der er omkring patienterne på plejehjem vedrørende multimorbiditet, polyfarmaci, kommunikation, og for at få beskrevet disse udfordringer. De har i øvrigt opdateret deres side med henvisninger til litteratur og aktiviteter.

Interessegrupperne er åbne for nye medlemmer, og man skal ikke tøve med at kontakte tovholderne, hvis man har interesse i at være med.

FYAM

Jeg glæder mig over at følge med i FYAM’s aktiviteter, bl.a. har de lavet syv konkrete forslag til at sikre lægedækning, der kan implementeres på kort sigt - se evt. her.

Ligeledes er det spændende at følge med i deres kampagne, der sætter fokus på trivsel og arbejdsglæde. Og FYAM har været gode til at markere sig i den offentlige debat – det er vigtigt med deres stemmer.

SAMS

I maj måned har sekretariat og formandskab holdt et halvdagsmøde med de fire SAMS-formænd. SAMS har mange aktiviteter og projekter i støbeskeen, og det er rigtig fint at mødes, få opdateret hinanden og forventningsafstemt. Der er så meget god energi i fremtidens almenmedicinerne. Tak for jer!

Presse og kommunikation

Sundhedspolitik har fyldt en del i landskabet de sidste mange måneder, faktisk har der været bud efter DSAM, lige siden regeringen nedsatte sin strukturkommission, der skulle komme forslag til en nyindretning af sundhedsvæsnet.

DSAM og medlemmer af selskabets bestyrelse har traditionelt altid været efterspurgte som fagpersoner i forbindelse med kommentarer til fx nye behandlinger eller ny medicin, men nu bliver DSAM også spurgt til fx lægedækning, opgavebeskrivelser med videre af medierne.

Udover disse emner har bl.a. Wegovy, AMR, sundhedsforsikringer, palliation, fortrolige medicinpriser og kørekortsforbud været emner, som medierne har kontaktet DSAM om. Herudover er det positivt, at der har været flere fælles debatindlæg med andre organisationer inden for sundhedsområdet, blandt andet Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Lægevidenskabelige Selskaber, Ældre Sagen og Danske Patienter. Det vidner om, at DSAM opfattes som en seriøs og troværdig organisation på sundhedsområdet.

I perioden fra 1. november 2024 til ultimo maj 2025 har der været omkring 230 presseklip. I den tilsvarende periode året før var der 270 omtaler.

Husk – der er altid mulighed for se den samlede presseomtale på DSAM's hjemmeside.

Endelig er det også værd at glæde sig over, at der er flere politikere, der har stillet spørgsmål i Folketinget efter bl.a. debatindlæg fra DSAM.

Fagligt nyhedsbrev

Først på sommeren 2025 introducerede DSAM et fagligt nyhedsbrev. Baggrunden herfor er, at repræsentanter udpeget af DSAM løbende deltager i en lang række arbejdsgrupper og vejledningsudvalg. Her bidrager de med det almenmedicinske perspektiv og arbejder for, at vejledninger og anbefalinger både er relevante for vores patientpopulation og anvendelige i en travl hverdag i almen praksis.Med dette nyhedsbrev ønsker DSAM at give et indblik i nogle af de faglige produkter, vi medvirker til at udvikle – og forklare, hvorfor de er vigtige for almen praksis. Nyhedsbrevet udkommer et par gange om året og kan altid ses på DSAM’s hjemmeside.

Practicus

En anden af DSAM’s kommunikationskanaler, Practicus, er også under forandring. Foruden ny chefredaktør, som er omtalt tidligere, udgives Practicus pr. 2025 fire gange om året (mod fem i tidligere år). Til gengæld har hvert blad foreløbig været udvidet med otte sider til i alt 60 sider. Samtidig er vi i gang med en digitalisering af Practicus, så artiklerne pr. 2026 løbende udkommer digitalt og samles op i et kvartalsvist trykt blad. De sidste måneder af 2025 vil være indkøringsperiode for de digitale udgivelser, hvor det vil være muligt at smugkigge på de første artikler.

DSAM summer af aktivitet

Året rundt er der spændende arrangementer i både SAMS, FYAM og DSAM-regi. SAMS-arrangementer finder man primært på Facebook, og de andre kan ses i kalenderen på DSAM’s hjemmeside. Der har i år bl.a. været afholdt møde om digitale stimulanser, fremtidens opgaveløsning, praksiskøb og DSAM’s rolle i Sundhedsreformen. Hold dig opdateret her.

En hyldest til de praktiserende læger den 19. maj

Den 19. maj fejres hvert år verden over praktiserende lægers betydning for folks sundhed og deres rolle i det samlede sundhedsvæsen. PLO og DSAM satte i år fokus på dagen sammen. Hvordan? Det kan du læse her.

Besøg på forskningsenheden i København

I min nu snart 4-årige periode som formand har jeg hvert år med bestyrelsen besøgt en af vores forskningsenheder. Og hver gang vender vi berigede hjem. I år tilbragte vi bestyrelsens internatmøde på Forskningsenheden for Almen Praksis i København (Center for Almen Medicin), der fortalte om mange af de spændende forskningsprojekter, som fylder lige nu. Og samtidig fik bestyrelsen muligheden for at drøfte og blive klogere på emnerne: evidens og kritisk læsning. Noget, som er meget vigtigt i en tid, hvor pressen kalder på os som aldrig før og vil have holdninger til denne og hin undersøgelse.

Folkemødet

DSAM stillede med fire bestyrelsesmedlemmer samt to repræsentanter fra sekretariatet til Folkemødet på Bornholm. Herudover deltog FYAM også med en større delegation. DSAM og FYAM var rigt repræsenteret i en lang række debatter om alt fra Wegovy til håndeksem og lægedækning. Udover debatterne blev der også tid til at holde netværksmøder med andre aktører på sundhedsområdet, hvor ikke mindst regeringens sundhedsaftale løb med en stor del af opmærksomheden.

Maria Krüger og Asthildur Arnadottir samt Daniel Nyboe og Malene Nepper var med i den delegation, der præsenterede DSAM og FYAM på Folkemødet i år.

Årsmødet

Årsmødet 2024 blev et tilløbsstykke med rekordmange deltagere. Der var 440 gæster om dagen og 283 gæster til festarrangementet. Temaet i 2024 var ”Kunstig intelligens i almen praksis”, som er noget, der optager mange af os. Foruden plenumsessionerne blev der afviklet 12 parallelle sessioner med mange spændende emner.

Allerede igen i år kommer vi til at slå deltagerrekord. Ved tilmeldingsfristens udløb var der intet mindre end 500 tilmeldt. Temaet for årsmøde 2025 er trivsel, arbejdsglæde og egenomsorg – med fokus på konkrete redskaber, der kan bruges i hverdagen, både i mødet med patienterne og i relationen til os selv og vores kolleger. I løbet af dagen vil der blive mulighed for at deltage i to ud af 14 spændende parallelsessioner, hvor emnerne spænder vidt.

Det er altid en stor fornøjelse at møde mange glade og engagerede kolleger til denne ”fagets dag” – og dejligt at fornemme, at kolleger vender hjem til praksis med fornyet inspiration og god energi.

Lægedage

Traditionen tro mødtes mange af os til Lægedage i Bella Center i november 2024. Mellem de mange kurser var der god lejlighed til at tale med kolleger fra nær og fjern, og mange af jer kom forbi ”Lægedagetorvet” og hilste på os fra bestyrelsen og vores kolleger fra sekretariatet – mange tak for det.

Der var stor rift om de nyeste kliniske vejledninger, som blev uddelt på Lægedagetorvet, og det var dejligt at få bekræftet, at vores DSAM-vejledninger fortsat er meget populære og brugbare for alle ude i klinikkerne.

Her i 2025 kan vi igen se frem til Lægedage i uge 46. Sammen med PLO-E planlægger sekretariatet indretning og aktiviteter på Lægedagetorvet 2025. Indretningen bliver i stil med sidste år – en lækker lounge, hvor vi kan mødes i pauserne. Hver dag er sekretariatet til stede, så du kan komme forbi og få svar på de spørgsmål, du måtte have.

Nordisk Kongres 2030

Planlægning af Nordisk Kongres i Danmark i 2030 er i opstartsfasen, og København er valgt som værtsby.

De nordiske kongresser afholdes hvert andet år, og værtskabet går på skift mellem de fem nordiske lande. Ellen Louise Kristensen står i spidsen for organisationskomitéen og sammen med sekretariatet er arbejdet med at finde et egnet kongressted i fuld gang. Det er en rigtig stor opgave for DSAM at arrangere og afvikle en nordisk kongres, så derfor starter vi i god tid.

Tak

DSAM er en organisation, der arbejder dynamisk og pragmatisk for bedst muligt at kunne hjælpe medlemmerne med aktuelle problemstillinger ude i klinikkerne. Vores arbejde, oplever jeg, er pulserende, men ikke forhastet, og vi går ikke på kompromis med vores almenmedicinske værdier og pejlemærker. Mange medlemmer arbejder med at udvikle og promovere faget på alle mulige måder. Det gælder det palliative område, psykiatrien og meget, meget mere. Tusind tak til jer. Jeg sætter pris på jeres engagement. Som organisation har vi mod til at se fremtiden i øjnene og handle aktivt fremfor reaktivt. Det er jeg stolt af.

Også tak til alle vores mange samarbejdspartnere – både de nære som PLO og kollegerne i Det Almenmedicinske Hus, men også myndigheder og andre lægefaglige selskaber. Og selvfølgelig også en kæmpe tak til sekretariatet, der sørger for at binde det hele sammen og sikre en stabil og sikker fremdrift – også når det gælder selskabets økonomi!