Dette var så året, hvor den nye målbeskrivelse ikke blot ”kom i hus” (det var jo sket tidligere), men hvor den også er blevet implementeret i alle regioner. Specialeuddannelsen fylder det meste i VIA’s aktiviteter og vil naturligvis gøre det fortsat. Om den nye målbeskrivelse – og den ”nye uddannelse” gælder det:

  • vi har fortsat en 5 års uddannelse i almen medicin, som består af ½ års introduktionsuddannelse og 4½ års hoveduddannelse

  • hovedparten af de 119 mål er revurderet og nyformuleret – og der er nu 84 mål

  • alle 84 mål skal underskrives i almen praksis – men en del af målene skal også vurderes på sygehusafdelingerne i form af såkaldte kompetencekort

  • den nugældende 2½ års hospitalstjeneste er ændret fra de tidligere forhold 5 afdelinger á 6 mdr. til en mere fleksibel anbefaling, der tager højde for forskellige afdelingsstrukturer og først og fremmest fokuserer på de uddannelsessøgendes behov for læringsmuligheder. De enkelte forløb bliver derfor noget forskellige ud over landet

  • for hvert af de 84 mål angives én bestemt metode som tutorlægen skal anvende for at kunne vurdere om uddannelseslægen har opnået det pågældende mål (såkaldt kompetencevurderingsmetode)

  • der anvendes i alt 5 forskellige kompetencevurderingsmetoder, som beskrives nøjere i Målbeskrivelsen, og hvor de regionale uddannelseskoordinatorer har en formidlingsopgave i forhold til de enkelte tutorlæger. Dette spiller godt sammen med de nye tutorlægekrav, der gælder fra 1.1.2013, og som udvalget også står bag.

VIA har været med til at så de nye frø på uddannelsesområdet – og det er nu de regionale uddannelseskoordinatorer, der får frøene til at slå rødder og vokse. Men allervigtigst er den store indsats som tutorlægerne i hele landet præsterer i det daglige – det er her den helt afgørende indsats ydes i forhold til vores unge kolleger!

I alle regioner afholdes der nu tutorlægekurser, så den nye uddannelse kommer godt fra start, og tutorlægerne bliver skarpe på de nye metoder til kompetencevurdering.

To problemområder fra det forløbne år skal fremhæves: 1813 og rekruttering.

1813-ordningen i Region Hovedstaden kan der siges meget om – men her skal kun nævnes de uddannelsesmæssige aspekter. VIA har arbejdet for at afbøde de uddannelsesmæssige negative effekter af beslutningen centralt – og støttet de lokale uddannelsesfolk og FYAM’er i deres arbejde. Dels er der risiko for mangelfuld relevant oplæring (herunder kvalificeret supervision) i lægevagtsarbejdet, og dels ser det ud til at uddannelseslægernes hospitalsuddannelse lider derved. Uddannelseslægerne på fx en pædiatrisk afdeling skal lære at vurdere de børn, som er for syge til at være i hjemmet – og de skal ikke bruge tiden på afdelingen til at vurdere katarrhalia hos småbørn. De lokale uddannelsesfolk i Region Hovedstaden/Region Øst og FYAM har gjort og gør en kæmpe indsats for at få det bedst mulige uddannelsesmæssige ud af en ordning, som er besluttet ud fra helt andre motiver.

Rekrutteringen til specialet i ”centrale” dele af landet er stadig fin – men det forløbne år har desværre vist en markant dårligere rekruttering til såvel I- som H-stillinger i mere decentrale egne af landet. Dette kan hurtigt blive et problem for os alle! VIA er ret så bekymrede for dette, og vores forklaring har to spor:

  • 4-års reglen er blevet til en 5-års regel, og det betyder netop nu, at en del læger nok lige ”prøver” flere specialer af, inden de beslutter specialevalget – og er dette en væsentlig årsag må det betyde, at vi får markant flere ansøgninger om et år

  • uddannelseslægerne, der har valgt vort speciale fortæller, at mange af deres unge kolleger er blevet usikre på fremtiden for almen praksis. De er noget skræmte over den fortsatte diskussion og ”negative historier” om almen praksis – og også over at nogle praktiserende læger (inkl. tutorlæger) er meget negative over for fremtiden. I VIA vil vi meget gerne slå et slag for, at vi alle også forsøger at fortælle den anden del af virkeligheden: nemlig hvilket fantastisk speciale vi har!

Det er besluttet, at det fælles Rekrutteringsudvalg fra DSAM og PLO skal revitaliseres – og det ser vi frem til.

VIA har arbejdet med talrige områder i årets løb, og jeg vil blot tilføje, at vi også har arbejdet med ansættelsesprocedurerne for ansættelse i H-stillinger. Hvorfor gør de 5 regioner det forskelligt? Og kan vi lære af hinanden – og måske af udenlandske erfaringer. Der har således i foråret været afholdt et seminar med professor Fiona Patterson fra UK, der diskuterede vores metoder sammenholdt med internationale erfaringer. Flere af VIA’s medlemmer deltog i seminaret.

En stor tak skal lyde til VIA’s medlemmer, der her skal nævnes – men også en tak til observatører og suppleanter.

Medlemmer af VIA:
Andrew Lurie, Frederik Tebering, Gunver Lillevang, Karen Hansen, Lars Aagaard Olsen, Martin Munk, Niels Kristian Kjær, Søren Olsson, Søren Prins, Marianne Hansen, Marianne Vedsted, Martin Ryt-Hansen, Palle Mark Christensen og Roar Maagaard.

Roar Maagaard, formand for VIA